DM Rally   24/09/19

Rasmus Sørensen kørte hjem med en andenplads
Og han fører stadig an i R2-feltet før finalerunden i Sønderjylland

- Vi havde forlods besluttet at satse på en fornuftig og stabil indsats, men hurtig nok til at holde afstand til nærmeste konkurrenter, så vi er tilfredse med dagens andenplads, fastslog Rasmus Sørensen, Stenløse, efter semifinalen, John Frederiksen Rally Roskilde, der blev kørt med dyrskuepladsen i Roskilde som rallycentrum.


Rasmus Sørensen og Heidi Knudsen konsoliderede med en andenplads i John Frederiksen Rally Roskilde deres føring i R2-feltet før slutrunden i Sønderjylland i oktober.
(Foto: MD/specialpress@gmail.com)

Sammen med co-driver Heidi Knudsen, Egtved, fører han i sin Peugeot 208 R2 fortsat opgøret om DM i R2-klassen såvel som i R2 Autoplus Superrally Cup. I den førstnævnte kategori fører det sjællandsk-jydske par med 111 point foran Frank Nielsen og Per Brodersen, Odder/Lem St., i Citroën C2 R2 Max, med 90 point og Lasse Murmann Sørensen og Karsten Isaksen, Hammel/Egtved, i Opel Adam R2 med 76 point.

De to sidste placeringer i Top 5 er efter fem af DM-turneringens seks runder besat af Kasper Nyman og Claus Kammersgaard, Vejen/Grindsted i Skoda Fabia R2 md 66 point og Jacob Lund Madsen og Line Nedergaard, Ruds Vedby/Fårvang, i Suzuki Swift, med 60 point.


Rasmus Sørensen var godt tilfreds med andenpladsen i Roskilde-rallyet.
(Foto: MD/specialpress@gmail.com)

I R2 Autoplus Superrally Cup fører sidste års guldvindere Rasmus Sørensen og Heidi Knudsen med 119 point foran Frank Nielsen og Lasse Murmann Sørensen med henholdsvis 105 og 80 point.

- Jacob Madsen er en stærk konkurrent, men da han ikke var til start i de tre indledende DM-runder og derfor ikke kan nå os pointmæssigt, koncentrerede os om at holde Frank Nielsen og Lasse Murmann Sørensen på afstand, og det lykkedes, tilføjede en Rasmus Sørensen tilfreds.


Heidi Knudsen havde grund til smil over en forstærket førerstilling i DM-rally.
(Foto: MD/specialpress@gmail.com)

Da Lasse Murmann Sørensens udgik af Roskilde-rallyet, kommer pointopgøret i slutrunden primært til at stå mellem Rasmus Sørensen og Frank Nielsen. Finalerallyet køres ved Haderslev den 12. oktober.

Rasmus Sørensen Motorsport

Morten Dam - autoMOTIV/specialpress


Læs mere om:
  • Roskilde
  • 21/09/19 - Roskilde - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde