Super GT Danmark V6   19/09/19

Rossel vil være professionel racerkører
Super GT DanmarkKevin Rossel er øverst i tabellen i OK Mobil 1 Super GT, og det 24-årige stortalent håber, at et eventuelt mesterskab kan åbne flere døre i jagten på en tilværelse som professionel racerkører

Fem podieplaceringer ud af seks mulige. Kevin Rossel fra Vejle har været den mest stabile kører i årets sæson af OK Mobil 1 Super GT, der bliver regnet for Danmarks stærkeste motorsportsklasse.


Kevin Rossel i selskab med sin teamchef, John Nielsen.

Det betyder også, at den 24-årige kører fra Team FlexLease Strøjer Tegl ligger nummer et i den samlede stilling. Og skulle det lykkes at vinde mesterskabet, når feltet d. 12. og d. 13. oktober kører årets sidste løb på Padborg Park, så kan det få stor betydning for hans karriere.

"Det vil betyde alt lige nu. Det er et mesterskab, jeg mangler på CV'et. Vi har været godt kørende og kommet på podiet fem ud af seks gange. Men det er dét, jeg mangler. Jeg vil ekstra gerne gøre arbejdet færdigt. Så må vi se, hvad det kan føre til. Jeg er sikker på, at John Nielsen og teamet vil hjælpe mig på vej," forklarer Kevin Rossel.

Mere eksponering
Klassen vokser år for år, og i denne sæson bliver OK Mobil 1 Super GT også transmitteret på tv. Det betyder, at kørerne får mere eksponering, og det gavner talenterne i dansk motorsport og giver Kevin Rossel mere blod på tanden.

"Mit overordnede mål er at blive professionel racerkører. Jeg tager det som mit arbejde. Det synes jeg, jeg har gjort, og nu bliver mit navn set mere og mere. Men selv hvis jeg vinder mesterskabet, så får jeg ikke noget gratis næste år. Men det kan hjælpe mig," forklarer han.

Kevin Rossel har 30 point ned til Mikkel Mac på andenpladsen med én løbsweekend tilbage.

OK


Læs mere om:
  • Kevin Rossel

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk