DM Rally   04/09/19

Marco Gersager: ”Det var bare ikke min dag”
Lørdagens Suzuki Rally Sorø blev resultatmæssigt ikke det bedste for GM Motorsports Marco Gersager og Carina Møller. En sjetteplads i klassen for de største, tunede rallybiler med tohjulstræk blev slutfacit, men duoen i en hvide, sorte og røde Suzuki Swift Maxi 2000 er dog sted med i medaljekampen.

”Vi lagde ud i et fornuftigt tempo med god speed, men efter de tre første hastighedsprøver og den efterfølgende servicepause synes jeg, at jeg tabte distance til de andre hold i klassen,” siger Marco Gersager.


Marco Gersager og Carina Møller blev udfordret under Suzuki Rally Sorø.
(Foto: Jokum Tord Larsen)

”Vores servicefolk klarede tingene til UG, og der var skabt nogle gode rammer om løbet i centrum af Sorø, men det var bare ikke min dag. De dage må man også tage med.”

Inden de to sidste hastighedsprøver i Suzuki Rally Sorø indtog Marco Gersager og Carina Møller fjerdepladsen i klassen.

”Næstsidste hastighedsprøve gik godt for os,” fortæller Marco Gersager. ”Vi satte fjerdebedste tid på hastighedsprøven, og da den var den såkaldte power stage, sikrede vi os to bonuspoint til Danmarksmesterskabet.”

”Carina og jeg gjorde klar til sidste hastighedsprøve. Som fast rutine checkede jeg dæktrykket, som var i orden, men vi havde åbenbart ramt et eller andet på den foregående hastighedsprøve og beskadiget et dæk, for vi nåede ikke at køre mange hundrede meter på den sidste hastighedsprøve, før end det var punkteret og begyndte at slå op mod hjulkassen.”

Marco Gersager var ikke i tvivl om, at han måtte køre ind til siden og skifte dæk. Alternativet med at forsætte med et ødelagt dæk kunne udløst store skader på karrosseriet.

”Men dækskiftet kom til at koste,” siger han. ”Vi satte dårligste tid af alle på den sidste hastighedsprøve, hvor vi brugte næsten ni minutter. Det var tre-og-et-halvt minut mere, end da vi kørte hastighedsprøven første gang. Det satte bare en tyk kedelig streg under, at det ikke var vores dag.”

Resultatet af Suzuki Rally Sorø betyder nu, at Marco Gersager og Carina Møller er rykket fra tredje- til fjerdepladsen i kampen om Danmarksmesterskabet forud for de to sidste mesterskabsafdelinger.

”Men det er tæt i tabellen,” siger Marco Gersager. ”Alt fra andenpladsen til sjettepladsen er muligt, for de pladser ligger bare indenfor relativt få point. Vi har otte point op til holdet på andenpladsen og ligger ni point foran holdet på sjettepladsen. Carina og jeg har haft vores udfordringer. Det har flere af de andre teams også haft, så det er nok et spørgsmål om, at det hold, som får færrest problemer, slutter som toer. For Kim Boisen og Louise Christiansen er vist kørt med titlen.”

Næste runde af Danmarksmesterskabet i rally køres den 21. september med udgangspunkt i Roskilde.

GM Motorsport


Læs mere om:
  • Carina V. Møller
  • Marco Gersager
  • Sorø
  • 31/08/19 - Sorø - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde