Rally   13/08/19

Godkendt indsats og slutresultat for Bisted
Det var en meget tilfreds Jesper Bisted som efter finale heatet til Birch Tvilum Rallyshow (Fårvang) kunne lukke døren på hans Ford Fiesta Super 2000, da både bil og mandskab afsluttede deres aften med en 8. plads generelt i finaleheatet.

Og tallet 8 fik Jesper Bisted og Arly Larsen også sammenlagt i de tre indledende heat, hvoraf de to hurtigste talte, og i finalen var det de 20 hurtigste tider fra de indledende heat der var kvalificeret.
Så både 8 generelt i det ordinære sprint og i finalen, og løbet havde hele 70 mandskaber på startlisten, hvoraf Bisted Motorsport var seedet 9, så var det godkendt, med pil lodret op!

Jesper Bisted:
- Igen var bilen bare stabil, og vi må efterhånden have fået knækket koden i at skrue den ordentlig sammen, for bilen virker bare, det er så opløftende.
- Vi havde en skøn aften, hvor mange kom hen til temaet og hilste på, der var sindsygt mange tilskuere, og stemningen i ryttergården overgik næsten præstationen på prøven.
- Dækvalget er det store og afgørende på en prøve som denne i Fårvang, og her fik vi hjælp af den tidligere 10 gange danske mester i rally, og tidligere vinder af dette sprint, Jørgen Nielsen, og hans guldkorn er svære ikke at suge til sig !!

Opløftende, og både sportslig og socialt var det en godkendt aften, og Jesper havde lovet sig selv, at køre med hovedet og får en hel bil med hjem. Det gjorde han til fulde, og fik ydermere et flot resultat med sig hjem ovenikøbet, så nu skal mekanikerne ’bare’ klargøre den hurtige firehjulstrukne 300 hestes Ford Fiesta Super 2000 klar til det kommende DM4, om små tre uger i og omkring Sorø.

Allan POST


Læs mere om:
  • Jesper Bisted
  • Fårvang
  • 09/08/19 - Fårvang - Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk