Sportscar racing   04/08/19

Vinder i Pro-Am serien og 8'er samlet
I går kørte Nicolaj, sammen med team Phoenix Racing, den femte omgang af VLN - et 6-timers løb på selveste Nürburgring. De var tre kørere om bilen, der skulle dele de seks timer på banen. Nicolaj kørte sammen med teamkammeraterne Steve Jans og den nye dreng i klassen Michele Beretta, som alle tre fik podie-tid efter en vellykket weekend.


(Foto: Phoenix Racing)

"Jeg havde to fantastiske timer i bilen, med rigtig god speed, og hentede omkring 2min på 1eren den første time, jeg var i bilen og jeg fik lov til at slutte løbet af. Det var fuldstændigt fantastisk at være tilbage i en GT3-bil for første gang i to år", fortæller en glad Nicolaj.


(Foto: Phoenix Racing)

Teamet havde samme speed som vinderen hele den sidste time, så det er Nicolaj godt tilfreds med. De vandt i Pro-Am serien og endte som nummer 8 i den overordnede klasse. I den indledende del af løbet var Audien langsommere end de andre biler på regnvejrs-dæk, hvilket kostede dyrebar tid. Havde forholdene været bedre, ville en bedre position have været mulig, men teamet er nu alligevel tilfredse med begge bilers præstation denne weekend.


(Foto: Phoenix Racing)

"Jeg føler mig helt høj ovenpå sådan nogle fede dage med det sejeste team. Jeg er meget glad for min egen præstation, og det er supervigtigt at være på og efterlade et godt indtryk hver eneste gang, man får chancen. Så der er som altid meget på spil", slutter Nicolaj, inden han sætter kursen mod Danmark igen.

Phoenix Racing


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen
  • Phoenix Racing

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk