1600 Challenge   05/06/19

Nu gælder det for Eilertsen
Nu gælder det for alvor for Henrik Eilertsen, når sæsonens tredje afdeling af Yokohama 1600 Challenge skal køres denne weekend.

FDM Jyllandsringen nær Silkeborg bliver den bane, hvor slaget skal stå denne gang.

Aktuelt indtager køreren fra Espergærde 6. pladsen i det generelle mesterskab, mens han er treer i Oldboysmesterskabet, som han er forsvarende mester i.


(Foto: JJ Media)

I de første par weekender i år, har teknikken drillet lidt. Men siden løbet på Ring Djursland for 14 dage siden, har løveungen Simba været en tur forbi motordoktoren, og har fået en lille halspastel, så den rigtig kan brøle denne gang.

Problemet på Peugeot 208 Hdi’en med startnummer 20 i sideruden, har været at den er gået i nødprogram midt under løbene. Det betyder at den pludselig mister en masse hestekræfter, da den selv tror at der er noget galt. Bilen er ikke opdraget til at køre ræs fra fabrikken – men det skulle den meget gerne have lært nu, ved at have fået opgraderet motorstyringen.

Det er i hvert fald allerede blevet bevist, at den kan være med på omgangstiderne og sektortiderne, når den ellers kører for fuld kraft.

Men der er ingen tvivl om, at det har været frustrerende – men derfor er det også super vigtigt, at teknikken kommer til at spille denne weekend, for ellers så stikker konkurrenterne for langt væk.

FDM Jyllandsringen har tidligere vist sig som en god bane for Henrik, så derfor håber han på at han sammen med chefmekaniker Frederik Hansen, kan overføre opsætningen fra de seneste par år til den nye 208’er i år.


(Foto: JJ Media)

Lørdagen bliver meget travl, da der både skal køres træning, kvalifikation samt et løb henover dagen. Til gengæld bliver der god tid til at få set noget racerløb gennem en stor del af søndagen, inden at heat 2 skal køres først på eftermiddagen.

DTC har lovet at søndagens løb bliver streamet på YouTube via dette link: https://www.youtube.com/channel/UCY38AVR1yPvsS0IOJDFf2Nw

Ellers kan vi opfordre folk til at komme ud på banen, og se ræset. Det er sidste gang inden sommerferien at Yokohama 1600 Challenge er på banen, og vi har hørt at der kommer nogle ret gode supportklasser til weekenden i form af både DTC og Super GT.

Tidsplanen for weekenden lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Lørdag
Træning 09.55
Kvalifikation 12.00
Løb 1 16.45

Søndag
Løb 2 13.20

Team Eilertsen Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Henrik Eilertsen
  • Jyllandsringen
  • 09/06/19 - Jyllandsringen - 1600 Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk