Rally   01/03/19

Boisen Motorsport er klar til et optimeret setup til 2019 sæsonen
Kim Boisen stiller også i 2019 til start i DM serien i sin publikumsvenlige BMW E 82 M1, sammen med co-driver Louise Bang Christiansen, men i år er han ikke alene i teamet, idet hans ”gamle” lærling Martin Johansen, vender tilbage til DM serien som en del af Boisen Motorsport. Martin har købt en Mitsubishi Lancer EVO 9 R4, bygget til VM hos Ralliart Italien og han har valgt at køre en hele DM sæson igen efter en pause på 8 år.

De 2 rallybiler i Boisen Motorsport vil være ens i grunddesign, men med egne og fælles sponsorer og til at styre teamet er Dan Johannsen trådt til som teamchef, mens Finn Thomsen vender tilbage som co-driver for Martin Johansen.


Kim Boisen BMW har allerede været udstillet ved Motorshowet i Herning

Der bliver arbejdet hårdt på de 2 værksteder:
Kim har haft sin BMW totalt adskilt og specielt de forhjulsophæng der kostede ham DM i 2018 er blevet forstærket, men derudover har motoren været en tur i Tyskland og støddæmpere i Holland så Kim og Louises føler sig klar til at udfordre konkurrenterne i 2019.

Vi beviste at vi kunne være med helt fremme, selvom det var første år vi kørte sammen siger Louise, ”nu håber vi på at vinterens arbejde har båret frugt, så vi får det DM i 2019 vi var så tæt på i 2018”. Derudover er vi både stolte og taknemlige over at hovedparten af vores partnere også fortsætter i 2019 slutter Louise. Kim Boisen BMW har allerede været udstillet ved Motorshowet i Herning og d. 2-3 marts kan publikum igen se den spændende BMW ved automesse i Arena Aabenraa, men det er begrænset hvor meget duoen har nået at køre i den endnu i 2019.

For Martin Johansen er det et helt andet arbejde han er i gang med fordi hvis man ikke har kørt en hel DM sæson i 8 år skal hele teamet omkring bilen organiseres og der skal søges sponsorer, samtidigt med at der også er kommet en bil i stalden.


Martin har købt en bil der har kørt rally fra ny og håber at den virker fra start

Vi har købt en bil der har kørt rally fra ny, men at købe en brugt rallybil vil altid indebære nogle usikkerhedsmomenter, fordi som i andre bilhandler er bilen principielt altid i god stand, men det kan man aldrig vide.

Derfor bruger vi meget arbejde på at gennemgå bilen og så håber vi at den er som lovet uden skjulte skader. Det ser vi til de første test og vi glæder os, både til at køre sammen igen, men også til at køre i en helt anden bil end før.

Martin forventer at Mitsubishi én er klar inden for 14 dage, hvor den første kilometer kan køres i bilen og så planlægger teamet test af begge biler og mandskab ved de forskellige test herhjemme og om der bliver plads til et enkelt løb i udlandet før DM 1 ved vi pt ikke.

Boisen Motorsport


Læs mere om:
  • Finn Thomsen
  • Kim Boisen
  • Louise Bang Christiansen
  • Martin Johansen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde