Citroën DS3 Cup   03/10/18

Kenn Bach: Så skal de afgørende point høstes!
Nu skal årets DS3 Cup finde sin afgørelse - og for Kenn Bach er der solide muligheder for at nå det, der længe har været et mål for nordjyden i Danmarks hårdeste mærkeklasse - en samlet podieplads.

Inden finaleweekenden er situationen den, at den forsvarende mester Jonas Lynge for længst er stukket af i den samlede tabel, men for Kenn er der alt at kæmpe om i forhold til sølvet. Holdkammeraten fra Insight Racing, Kristian Moe Sætheren, er nemlig aktuelt nummer to med 131 point, skarpt forfulgt af netop Bach med 124 point.


(Foto: Niklas Majgaard)

Med andre ord er der meget på spil i den kommende weekend på Jyllandsringen:
- Mit mål var et samlet podie, og jeg er stadig på tredjepladsen, men det kostede mig en del, at Grand Prix Danmark glippede. Jeg går efter sølvet - det er mit mål for weekenden, men jeg er også helt bevidst om, at jeg skal passe lidt på. Sætter jeg det over styr, kan jeg også blive nummer fire, forklarer Kenn Bach, men tilføjer også:
- Men når jeg får hjelmen på, så går jeg nok efter sølvet alligevel!


(Foto: Niklas Majgaard)

Afslutningen
Med sæsonens afslutning lige om hjørnet er det også en god lejlighed til at gøre status. På en sæson, hvor der har været fin fart i bil nummer 8 - men også en række kedelige udfald undervejs:
- I år har jeg kunnet kæmpe med om podiet hele tiden, og det er jo altid sjovest at være med fremme. Det har været en god sæson, men også en sæson, der har været fuld af op- og nedture. Jeg har vist knækket min andel af fælge og haft mine uheld - så nu skal jeg ikke have flere, siger Kenn Bach med henvisning til sæsonstarten, hvor knækkede fælge i flere tilfælde kostede vitale point.

Det hele sker i øvrigt i det, der må være sæsonens måske største felt. Med op mod 20 biler til start er der lagt op til stor spænding på Jyllandsringen i den kommende weekend.


(Foto: Niklas Majgaard)

Tidsplan:

Lørdag:
Fri træning: 9.30-9.50
Kvalifikation: 13.35-13.55

Søndag:
Heat 1: 10.35-10.55
Heat 2: 14.10-14.30

BachCAR

Niklas Majgaard


Læs mere om:
  • Kenn Bach
  • Jyllandsringen
  • 07/10/18 - Jyllandsringen - Citroën DS3 Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk