Formel 4 DK   14/07/18

En varm dag på kontoret i Norge
Formula 4 DKDen fjerde afdeling af mesterskabet er skudt igang i dag, med ikke mindre end 8 frie træningspas. Det betød at enkelte kørere måtte tapes op på hænderne pga vabler. Men der var ingen piveri, for de nød hvert sekund og hver en meter.


(Foto: Renault Formel 4 Danmark)

De mange træningspas viste hurtigt at vore kørere er kommet rigtig tæt på hinanden. Dagens positive overraskelse i Formel 4, stod Frederik Kikkenborg for. Han stod for 3. bedste tid set over samtlige træningspas. Og det kun 1/10 sekund fra P2. Casper T. Hansen var i en klasse for sig selv, og satte bedste tid, med 7/10 sekund til Casper Pilgaard på P2.


(Foto: Renault Formel 4 Danmark)

I Formel 5 var der to flotte resultater. Det ene stod fællesskabet for, da der i hele klassen var et sammenhold, som er forbilledeligt. Samarbejde om reparationer, og senere tog Mads Hoe en tur i Line Sønderskovs bil, for bedre at kunne hjælpe hende med tips til hendes kørsel. Respekt!


(Foto: Renault Formel 4 Danmark)

Det andet flotte resultat stod Lucas Daugaard for. Han har vist en stabil opadgående kurve, og efter dagens træninger lå han kun godt 5/10 sekund efter Mads Hoe. Nogen ha måske været i tvivl om at det ville ske, dog ikke Lucas. Han har dog ikke haft travlt, og måske derfor er det kommet allerede.


(Foto: Renault Formel 4 Danmark)

Efter kørermødet i aften, blev der dømt hygge i paddocken, og der var masser af grin og gode historier i den varme sommeraften.
I morgen lørdag får vi travlt, med kvalifikation og 3 heats. Men i morgen gælder det for alvor, og så er alle småskavanker glemt.


(Foto: Renault Formel 4 Danmark)

Hilsen fra Rudskogen!
Renault Formel 4 Danmark


Læs mere om:
  • Rudskogen Motorsenter
  • 14/07/18 - Rudskogen Motorsenter - Formel 4 DK
  • 14/07/18 - Rudskogen Motorsenter - Formel 5

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk