Formel 4 DK   15/06/18

1. 2. 3. pokaler på Ring Djursland
Formula 4 DKI weekenden 9. og 10. juni 2018 var der 3. afdeling af DM for formel 4 på Ring Djursland.
Casper T. Hansen satte sin Formel 4 racer på Pole position i tidtagning lørdag formiddag. Første heat var noget helt specielt, da det var på 25 minutter, hvor et heat normalt er på 15 minutter. En spændende udfordring - det kunne ikke rokke ved at Casper T. Hansen kørte sejren sikkert hjem i første heat, kunne hæve pokalen og se en udbygning af føringen i det samlede mesterskab.

Søndag var der 2. og 3. heat:
”Eftersom jeg vandt 1. heat skulle jeg starte 8'er i 2. heat. Starten var hektisk, jeg skulle undvige et sammenstød lige foran mig, men racet forløb som planlagt. Jeg fik kørt mig op gennem feltet og kørte over stregen som 2'er, hvilket teamet og jeg var rigtig godt tilfredse med. Inden 3. heat skulle køres åbnede himmel sig og Ring Djursland blev for alvor en våd racerbane.

Jeg har ikke kørt i regnvejr på Ring Djursland før, så jeg var spændt. Men lige fra starten af 3. heat havde jeg super god fart og jeg fik hurtigt en komfortabel føring. Midt i heatet kommer jeg op til den bagerst kørende og kommer desværre til at overhale ham i en gul flag zone. Det var slet ikke min intention at overhale ham i det sving hvor der var gule flag zone, men på grund af at han bremsede så tidligt, og jeg kom med det fartoverskud jeg havde, befandt jeg mig lige pludselig helt oppe bagved ham, og med mit racerinstinkt valgte jeg at søge indenom og glemte alt om det gule flag lige i øjeblikket. Dog skal det siges at der var meget spray bag ved bilerne på grund af regnvejret, så selv da vi efter heatet, kiggede på onboard videoen, var det svært at se det gule flag. En fejl fra min side af, som endte med at koste sejren. Dog fik jeg kørt en tredje plads hjem alligevel, som egentlig er helt okay eftersom jeg fik en stop and go straf. Målet med weekenden var at udbygge føringen i mesterskabet og det blev gjort! Inden weekenden var der 52 point til 2. pladsen og nu er der 78 point.” forklarer en tilfreds Casper T. Hansen og tilføjer: ”Alt i alt en god weekend, hvor jeg også havde hurtigste omgangstid i alle 3 heat”.

Tusind tak til mine sponsorer: uden jer var det ikke muligt at køre race! Også stor tak til FSP teamet som leverede en problemfri weekend med en bil som var helt perfekt.

Næste løbsweekend og 4. afdeling af Danmarks Mesterskabet for Formel 4 er: 14. – 15. juli 2018 – på Rudskogen i Norge, 90 km syd/vest for Oslo.

Casper T. Hansen Motorsport


Læs mere om:
  • Casper T. Hansen
  • Ring Djursland
  • 10/06/18 - Ring Djursland - Formel 4 DK

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde