Special Saloon   08/06/18

Special Saloon Car på kuperet underlag
Den 9. - 10. juni skal der køres 2. afdeling af Special Saloon Car mesterskabet, og her samles Danmarks fedeste racerklasse ved Kolind på banen Ring Djursland.

Efter en succesfuld weekend til åbningsløbet, med henholdsvis en 1. -, 2. - og 3. plads, kommer Christian Siepmann helt sikkert efter mere sølvtøj. I det generelle mesterskab ligger Johannes Graversen et enkelt point bag den fragtmands blå BMW, kender vi den lille Fiat, så bliver der ikke holdt tilbage.

I Extreme får vi to nye deltagere. De to deltagere er dog i Special Saloon Car sammenhæng fyldte med erfaring.
Michael Klostermann kommer i sin helt nye Corvette Calloway, det bliver i den grad spændende at se hvad han kan få ud af de 8 amerikanske cylindre. Kamp til stregen skal Klostermann højst sandsynligt ikke kigge langt efter, da vi får Hans Henrik Pedersen tilbage i sin Dodge Viper Competition. Og hvis der er to ting der passer sammen så er det Hans Henrik og Ring Djursland.


Johannes Graversen i den lille røde og Christian Siepmann i den blå
(Foto: HPT-FOTO)

I GT-B skal Klaus Nielsen igen ud at køre reserve bil, hans vilde Ginetta er ikke blevet klar så vi får ham at se i en identisk bil med lidt færre kræfter. Vi må se om sjællænderen har fået det højrestyret bæst ind i kroppen, så han kan køre en god omgang ræs med Porscherne hos Rasmus Sandvej i de Brumos inspirerede farver. og ligeledes Nils Davidesen som helt sikkert kommer til art kæmpe med om de højere trin.


Frederik Normann
(Foto: HPT-FOTO)

Frederik Normann har fået opdateret sin BMW E46 så lad os se om han vil dominere S-T divisionen, eller om han skal have kamp til stregen af den tidligere DTC Peugeot 307.


(Foto: HPT-FOTO)

Tidplanen:

Lørdag:
Træning 8.25
TIdtagning 10.40
Heat 1 15.30

Søndag:
Heat 2 12.55
Heat 3 14.45

Mads Andersen
Special Saloon Car


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 10/06/18 - Ring Djursland - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde