Classic Race Aarhus   29/05/18

Classic Race Aarhus tangerede rekorden med 42.500 besøgende
CRAADe godt 1.000 frivillige, som var med til at gennemføre årets Classic Race Aarhus, blev belønnet for deres indsats med endnu et flot besøgstal.
Efter tre dage, hvor fire veje omkring Mindeparken har været forvandlet til Nordeuropas smukkeste racebane, kan Classic Race Aarhus se tilbage på endnu en stor succes.

”Det har været en fantastisk weekend,” siger Mike Legarth, direktør for Classic Race Aarhus. ”Solen og det flotte vejr trak så mange tilskuere til, at vi langt oversteg sidste års publikumstal for lørdagen. Til gengæld havde vi færre inde på området søndag, men samlet set kan vi glæde os over, at vi tangerede sidste års rekord på 42.500 besøgende.”


42.500 tilskuere oplevede blandt andet Triumph Competition & British HTGT under under årets Classic Race Aarhus
(Foto: Classic Race Aarhus - Henrik Sørensen)

”Det er vi utroligt glade for. Dels som et velfortjent skulderklap til de godt 1.000 frivillige, der gør Classic Race Aarhus muligt. Dels fordi vi dermed atter kan skabe et overskud til at arbejde for børns trafiksikkerhed.”

Skolepatruljerne i Aarhus og Børnenes Trafikskole blev således begunstiget med donationer på henholdsvis 50.000 og 57.000 kroner under weekendens event – donationer, der blev uddelt af Bendt Bendtsen og Nicolai Wammen, som sammen med Karin Salling blev udnævnt som nye ambassadører. Og så blev der ellers budt på masser af godt race, men også den drama og spænding, som er en del af motorsporten. Skaderne bestod dog primært i bulet blik og skrammede egoer hos de deltagere, det gik udover.

Næste års udgave af Classic Race Aarhus – der i øvrigt bliver det tiende i rækken – er programsat til den 24.-26. maj 2019.

Classic Race Aarhus

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 27/05/18 - Mindeparken (Gadeløb) - Classic Race Aarhus

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk