SportsCar Championship   03/05/18

Nielsen og Long klar til weekendræs på oldschool racerbane
Når Christina Nielsen og Patrick Long den kommende weekend stiller op til tredje afdeling af årets WeatherTech SportsCar Championship, bliver det på teamets hjemmebane, Mid-Ohio.

Efter sæsonens to længste løb på Daytona og Sebring er Christina Nielsen klar til at kæmpe for flere mesterskabspoint, når det i weekenden går løs på Mid-Ohio Sports Car Course. Danskeren forsvarer i år sit andet mesterskab i den benhårde GTD-klasse.


(Foto: Ignite Media)

– Det bliver fedt at vende tilbage til Mid-Ohio. Det er en klassisk oldschool amerikansk racerbane med masser af fart og tricky sving, og samtidig er det hjemmebane for mit team, Wright Motorsports, som har hovedkvarter tre timers kørsel derfra. De ved derfor om nogen, hvordan man får en Porsche til at performe optimalt på banen, så jeg er umiddelbart optimistisk omkring weekenden, lyder det fra Christina Nielsen.

Christina Nielsen kørte på Mid-Ohio Sports Car Course i 2015, da hun dystede i Pirelli World Challenge-serien med sit daværende Aston Martin-team. Et løb, hvor danskeren fik tildelt den såkaldte 'Hard Charger Award' for hendes overhalinger på den teknisk udfordrende racerbane. Nu får hun igen muligheden for at give konkurrenterne kamp til stregen – denne gang i en Porsche 911 GT3 R med sin teamkammerat, amerikanske Patrick Long.


(Foto: Ignite Media)

Next step: Le Mans-test
Der venter to travle uger for Christina Nielsen, som efter løbet i Ohio flyver til Monza i Italien, hvor hun skal mødes med det italienske Ebimotors-team og teste den 911 RSR, som hun skal køre til årets udgave af 24-timers Le Mans den 16.-17. juni.

– Det bliver første gang, jeg skal køre den nye 911 RSR, som til forskel fra min IMSA-bil er en 'mid-engined' Porsche, altså med motoren placeret foran og ikke bag bagakslen. Det bliver nogle travle dage, men jeg kan ikke vente med at komme i gang, lyder det fra Christina Nielsen.

IMSA-løbet på Mid-Ohio Sports Car Course flages grønt søndag den 6. maj kl. 13.05 lokal tid (19.05 dansk tid), og fans udenfor USA kan følge løbet LIVE på Imsa.com. Christina Nielsen vil desuden kunne følges på sociale medier – søg efter @ChristinaRacing og bliv løbende opdateret.


(Foto: Ignite Media)

Tidsplan – Acura Sports Car Challenge – Mid-Ohio

Fredag 4. maj
Kl. 09.45 (15.45) – Træning #1 (60 min)
Kl. 15.00 (21.00) – Træning #2 (60 min)

Lørdag 5. maj
Kl. 08.35 (14.35) – Træning #3 (60 min)
Kl. 12.05 (18.05) – Kvalifikation (15 min)

Søndag 6. maj
Kl. 08.00 (14.00) Warm-up (20 min)
Kl. 13.05 (19.05) RACE (2 timer 40 minutter)


(Foto: Ignite Media)

How to watch!
Livetiming, resultater og anden information uploades løbende på imsa.com. Fans udenfor USA kan desuden følge sæsonens løb LIVE online.

Christina Nielsen Racing


Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Mid-Ohio
  • 06/05/18 - Mid-Ohio - SportsCar Championship

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde