DM Rally   27/04/18

FN Rally – Endnu en 3. plads til Nielsen og Brodersen i kampen om DM 2018
Endnu en flot 3. plads i klassen beviste at man, med erfaring fra et langt liv bag et rallyrat, sagtens kan tage kampen op imod de unge fremadstormende rallykørere, som nok ofte bruger en fuld gas og bremsen i taktik.

FN Rally består af førstekører Frank Nielsen, Odder og Per Brodersen, Lem St. (ved Ringkøbing), samt et antal mekanikere.

Med 83 biler til start, blev Cimbern Rally 2018 lørdag den 21. april skudt i gang i Satrup, syd for den dansk – tyske grænse.


Frank Nielsen og Per Brodersen nappede endnu en 3. plads i kampen om det danske mesterskab 2018
(Foto: Alex Rasmussen, Rallyfoto.dk)

Cimbern Rally2018, var 2. afdeling om det danske mesterskab, i både rally, mini rally samt 1. afdeling af Mini Rally Syd turneringen. Frank Nielsen og Per Brodersen har noget at forfølge og forsvare. Den lille Citroén C2 R2 Max, blev presset til det yderste, og for 2. gang i træk kørte de en flot 3. plads hjem i den ældre, men højst konkurrencedygtige bil.

Frank Nielsen og Per Brodersen er nu, efter to afdelinger, på en flot 3. plads i kampen om det danske mesterskab i rally, 2018. I Mini Rally Syd turneringen, er se også på en samlet 3. plads, inden de skal i køredragterne igen.

Så snart bilen har været en tur hjemme på værkstedet for en finpudsning, er både Frank Nielsen og Per Brodersen klar til næste afdeling af både Det danske Mesterskab og Mini Rally Syd turneringen, som køres på Fyn den 12. maj.

/FN Rally

Rallypics.dk
Viggo Johansen


Læs mere om:
  • Schleswig
  • 21/04/18 - Schleswig - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde