Formel 4 DK   09/04/18

Årets første Formel 4 test for Casper T. Hansen
Formula 4 DKMandag, tirsdag og onsdag, 2. 3. og 4. april testede Casper T. Hansen sin Formel 4 racer på Circuit Calafat 150 km syd for Barcelona i Spanien.
Vi havde nogle rigtige gode dage sammen med vores tekniske team FSP og størstedelen af det danske Formel 4 felt. Vi fik testet rigtigt meget, på de 3 dag kørte vi noget der minder om 4 løbs weekender.

Der blev justeret på racerens opsætning, noget bedre end andet, men det er også hele ideen, der ved fik vi masser af erfaringer med hjem. Alle tænkelige situationer bliver testet på sådan nogle testdage, der bliver testet start og der bliver kørt noget der minder om hele heats, teamet lære også bedre hinanden at kende, dog er det samme team som sidste år, men med en ny teammate, som vi lærte at kende såvel som hans familie. Fordelen ved at teste i Spanien på denne årstid er at der er temperaturer som på en dansk sommerdag.


Casper T. Hansen tester på Circuit Calafat, syd for Barcelona i Spanien
(Foto: Paul Reuber)

Det er fedt at være ude og køre igen. For bare 6 uger siden tog min far og jeg beslutningen om at jeg skulle deltage i kampen om DM i Formel 4, og det er første gang jeg kørte i ”Charlotte” som min Formel 4 racer er navngivet, den er opkaldt efter min Mor, som jeg desværre mistede midt i februar efter flere års kamp mod kræft. Derfor har vi også valgt at en del af vores sponsorindtægter går til Kræftens Bekæmpelse. Planerne for 2018 var dog noget større eftersom US Racing, som er et tysk formel 4 team ejet af Ralf Schumacher kontaktede os i efteråret 2017, hvor min far og jeg var nede i Tyskland og have en snak med dem omkring en mulig sæson i det tyske formel 4 mesterskab. Mesterskabet anses for at være det uofficielle verdensmesterskab i formel 4. Jeg kørte også deres simulator og de var godt tilfredse, så nu skulle der bare findes en masse penge. Men med den vej det gik for min mor havde min far og jeg simpelthen ikke kræfterne til at finde de penge. Det var ikke engang sikkert om jeg overhovedet skulle køre noget, så jeg er super glad over at jeg kommer ud og køre Formel 4 i Danmark med stor hjælp fra team FSP.


Casper T. Hansen på vej ud til den første test
(Foto: Paul Reuber)

Vi fik meget viden med os, ikke alene om vores eget team og mine præstationer, mens også om mine konkurrenter i Formel 4 feltet. Jeg føler at jeg har fået en god start på sæsonen og jeg er meget spændt på den næste test som er på Padborg Park den 18. april og vi skal kører første afdeling den 21. og 22. april lige ledes på Padborg Park.

Mit team og jeg arbejder intenst på planlægningen af 2018 sæsonen, vi er lige nu i fuld gang med at få sponsoraftalerne på plads, slutter en tilfreds Casper T. Hansen.


Der justeres på Formel 4 raceren og tages noter af Caspers tilbagemeldinger fra testen
(Foto: Paul Reuber)

Casper T. Hansen Motorsport


Læs mere om:
  • Casper T. Hansen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde