Classic Race Aarhus   09/02/18

Classic Race Aarhus gennemføres den 25.-27. maj
CRAAAarhus Kommune er i gang med at udarbejde støjkravene for årets udgave af det populære byløb
”Det har været fremme i medierne, at vores løb er aflyst, men lad mig slå fast med syvtømmersøm, at Classic Race Aarhus bliver gennemført den 25.-27. maj,” siger direktør for Classic Race Aarhus, Mike Legarth.

”Det handler ikke om, hvorvidt der skal køres Classic Race Aarhus, men hvordan der skal køres Classic Race Aarhus. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse vedrører udelukkende nogle mangler omkring de tidligere støjregler, ikke om løbets gennemførelse. Aarhus Kommune er i gang med at udforme de fremtidige støjregler for løbet – støjregler, som vi naturligvis vil følge til punkt og prikke, når vi kører den 25.-27. maj. Sådan er det.”


Arbejdet med den kommende myndighedstilladelse for Classic Race Aarhus er i fuld gang
(Foto: Classic Race Aarhus - Allan Samsøe Voss)

Bünyamin Simsek (V), der er rådmand for Teknik og Miljø og politisk ansvarlig for området, udtaler:
”Jeg vil som rådmand lægge mig i selen for, at forvaltningen arbejder hurtigt med at udforme en myndighedstilladelse til Classic Race Aarhus. Løbet er et enestående arrangement, som vi i Aarhus skal være stolte af, og som skal afvikles.”


Borgmester Jacob Bundsgaard har i denne uge givet tilsagn om, at han også i år vil holde åbningstalen ved Classic Race Aarhus
(Foto: Classic Race Aarhus - Henrik Sørensen)

Aarhus Kommunes borgmester Jacob Bundsgaard (S) har bekræftet, at han fredag den 25. maj vil holde åbningstalen ved Classic Race Aarhus – præcist som han har gjort det ved de seneste udgaver af løbet.

Classic Race Aarhus

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 27/05/18 - Mindeparken (Gadeløb) - Classic Race Aarhus

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk