DTC   07/02/18

Dennis Lind vender tilbage til DTC-serien
DTC - Danish Thundersport Championship2013-mesteren starter for LM Racing med Frederik Schandorff og Jacob Mathiassen
En af de helt store profiler vender tilbage til MASCOT Danish Thundersport Championship. Det er Dennis Lind, Roskilde, som i 2013 vandt mesterskabet foran John Nielsen og Casper Elgaard.

”Jeg er rigtig glad for, at jeg har kunnet skrive kontrakt med Dennis,” fortæller Lars Mogensen fra LM Racing. For det er netop for LM Racing, at 2013-mesteren starter.


Teamchef Lars Mogensen med LM Racings 2018-lineup: (f.v.) Jacob Mathiassen, Dennis Lind og Frederik
(Foto: LM Racing)

”Dennis er et fantastisk talent, og jeg glæder mig virkelig til at skulle arbejde sammen med ham i den kommende sæson.”

Ligesom i forrige sæson indsætter LM Racing tre biler i DTC-serien. Her blev Frederik Schandorff, Rønde, i 2017 nummer fem i mesterskabet og toer i U21-mesterskabet, og han er klar til endnu en sæson for teamet, hvor Jacob Mathiassen, Hobro, bliver den tredje kører.

”Jacob var med i to DTC-weekender sidste år, hvor han startede med sit eget team,” siger Lars Mogensen. ”Han viste gode takter, tog en løbssejr i Rookie-klassen og jeg er overbevist om, at vi hos LM Racing kan give ham et godt grundlag for hans første hele sæson i løbsserien.”

MASCOT DTC
FDM-DTC Motorsport A/S

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Dennis Lind

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde