DM Rally   08/11/17

Kenneth og Mette bedst i DM Finalen i Rally
De kom, så, leverede og sejrede, da DM5, International Rally Denmark skulle køres, med Arena Midt Kjellerup som basen. Udgangspunktet for at vinde DM i klassen var mere end svært, for stabile Carsten Jensen/Holstebro og Michael Fasterholdt/Billund skulle udgå, men premissen og udgangs punktet var FULD GAS fra første meter.

Hurtig, hurtigere – Kenneth Madsen fra Ruds Vedby og Mette Felthaus/Horsens, det prædikat er der ingen tvivl om passer, for med en klassesejr og den generelle tredjeplads, som hurtigste tohjulstrækker og 2 liters sugemotor bil, da var de hurtige, både på asfalt, på gruset, i mørket, ja de leverede en helhjertet indsats, og var klassens hurtigste makkerpar, noget de normalt altid er, når de kommer i mål.

DM-finalen var et værdigt finale arrangement, med 13 udfordrende prøver, 170 prøve kilometer, med kørsel på asfalt, i mørke, på grus, ja alle rallysportens udfordrende elementer var til stede, da Kenneth og Mette i Anders Lysens bil var til start.

Lavere gearet, det var bilen, lavere gearet end Kenneths egen, men Kenneths Swift var ’ude af butikken’, og så skulle miraklet om DM titlen prøves af i den sorte/røde flotte - Suzuki Swift Maxi 2000.

SuzukiMotorsport.dk er ikke kun Kenneth og Mette, men også hele holdet omkring dem, lige fra mekanikerne, ’madmor’ og de resterende, men slutproduktet skal leveres af Kenneth og Mette, og de leverede også kørsel og køreteknik til GULD, men slutresultatet blev sølv i DM regi. Og det selvom at Kenneth kørte i Anders Lysens fede dekorerede Suzuki, en bil som er uvant for ham, for det er ikke det samme som at køre i den, som han kender som sin egen bukselomme, der findes ikke to ens rallybiler, selvom de ude fra og rent teknisk er temmelig ens, så set i det lys, så er Kenneths præstation endnu mere flot.

Men!! for lige at fortælle om, hvor lille margenen var op til guldet, så ligger det tilbage i maj til DM2 i Horsens, her måtte holdet trække sig med defekt. Men her førte de også klassen inden deres exit, men havde de kørt en sejr hjem i dette løb, så havde de teoretisk have kunnet vundet GULD i både klassen og Dansk Super Rally, men hvis og hvis, men når de kører og sædvanligvis kommer i mål, så er de klassens hurtigste mandskab. Og GULDET i klassen til DM5 viser netop dette, stærk kørsel under alle rallysportens sværeste forudsætninger, her viste Kenneth og Mette deres enormt høje niveau, til DM i Kjellerup, for lige der bag ruskindsrattet, der er Kenneth Madsen en af Danmarks bedste rallykørere i nyere tid.

Allan POST


Læs mere om:
  • Kenneth Madsen
  • Mette Felthaus
  • Ans
  • 05/11/17 - Ans - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk