Rally   25/10/17

Emotionelt comeback for Jørgen Hansen
Den total fede rundbane bag BMS i det nordlige Kolding, var comeback løbet for lille Jørgen, alias Jørgen Hansen, Fjenneslev, 5 uger siden det fatale uheld i Randers, men nu med fokus rettet ud af forruden på hans Ex-DTM BMW M3, og ja, der var følelser og mange sommerfugle i maven, og det tror da fanden. Men nu var han der, hvor han elsker at være, i hans yndlings habit, sin kørerdragt og i det dybe rallysæde.

Jørgen fortæller: ’Følelsen fra mit første løb i 1969 lå i underbevidstheden, da jeg holdte klar til start, en vis mængde nervøsitet, men da Malle (Henrik Malle) hævede flaget, da var jeg i race mode ON, jeg var PÅ, og det gik langt over forventning i første heat’.

To gange codrivere havde Jørgen denne gang med i codriversædet, Winnie Hansen/Brønshøj, som er Jørgens faste codriver, og så Camilla Hjort Dyssekilde/ Ringsted, de TO skulle lige havde vendt oplevelsen fra Randers til noget positivt, og det blev en god oplevelse for dem begge.

Rent sportsligt gik det fremragende for Jørgen, og han elsker prøven i Kolding. En rigtig lækkerbisken af en Yokohama prøve, med mange forskellige svingkombinationer, i gear lige fra 2 og til højfarts gear, prøven er teknisk svær hvis man skal med i den sjove ende, da det kræver ro og køreteknik i kørslen, for at finde de gyldne sidste sekunder.

3 og 4 - Ja, 3’er i klassen og 4’er generelt, Jørgen var yderst tilfreds, både med bilen og sig selv, afstanden til de allerhurtigste kunne han acceptere, og havde kun ros tilovers for hans BMW, en moderne udgave af hans gamle elskede Opel Manta 400.

Nørderi, eller, BMW’en er som sagt en nyere og hurtigere og bedre udgave af en legendarisk Opel Manta 400,
-Det er en ex-DTM bil, som er ombygget i Frankrig hos Delage Motorsport til rally, en 2.5 liters drømmemotor, med 305 HK. Motoren er bygget i Sverige, og lavet til at køre på grus, derfor meget moment og knap så meget topeffekt, men læs her, fra 4800 omdrejninger til 8000, har den mellem 290 og 310 NM, det kaldes ARM !!!!

-og dertil har den en af verdens bedste sekventielle gearkasser, en Tractive 6 trins, 4vejs støddæmpere, så alt på bilen er perfekt afstemt til hinanden, undervognens set-up er jo en i motorsport en lang kamp for at finde det rette, men Jørgen bliver mere og mere glad for den tyske hurtigløber af en Bimmer, og så har den jo en rå lyd.

Alt-i-alt et dejligt comeback for Jørgen, resultatet var fantastisk, men det at være tilbage i ryttergården, og bag ruskindsrattet i rallybilen, og mærke de mange positive tilkendegivelser blandt de andre rally kørere. Det gav en klump i halsen, på den lille Jørgen Hansen fra Fjenneslev.

Allan POST


Læs mere om:
  • Jørgen 'Gamle' Hansen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk