1600 Challenge   04/10/17

Mathias Valentin lukkede sæsonen på fornemste vis
Mathias Valentin og JN Motorsport teamet fik lukket 2017 sæsonen i Yokohama 1600 Challenge af på den bedst mulige måde. Den 17 årige racerkører fra Gørlev havde inden weekenden allerede sikret sig titlen som Rookiemester, mens han var outsider til en medalje i det generelle DIF Danmarksmesterskabet.
Derfor tog teamet til FDM Jyllandsringen med et mål om at give den alt hvad den kunne trække, og opnå de bedst mulige resultater i både weekenden, men også henover sæsonen.

Lørdag morgen klokken 9.05 kørte bilerne på banen til træningen, og her var det med at være frisk fra allerførste meter. Godt nok kom der Safety Car på banen efter blot et minut af træningen, men herefter var der et vindue på omkring 5 minutter hvor der kunne køres hurtige tider, inden at en regnbyge drev ind over banen. Men Mathias var ikke sen til udnytte tiden, og han satte den næsthurtigste tid i det 23 bils store felt.


(Foto: JJ Media)

Godt to timer senere skulle der køres kvalifikation. Banen var tørret op igen, og derfor kunne den grå Suzuki Swift Sport med nummer 5 i sideruden få fuld gas. Mathias forbedrede sin kvalifikationstid fra den samme bane for en måned siden, med næsten et sekund! Der var dog en enkelt kører som var 0,008 sekund hurtigere, så det gav 2. startplads til søndagens første løb.

Mens nerver sad udenpå tøjet for de oplagte titelkandidater, kunne Mathias tage det mere med ro og bare koncentrere sig i at lave den bedste start. Da de fem røde lamper slukkede, ramte han igangsætningen 120 % perfekt og var allerede i front, da bilerne nåede det første sving. Herefter satte han bare resten af feltet til vægs og kunne krydse målstregen 2 sekunder foran den nærmeste konkurrent, til stor begejstring fra teamet.


(Foto: JJ Media)

Sejren i heat 1 betød dog startplads 8 i heat 2, så der skulle igen satses fuldt ud. Med en forrygende start kom unge Mathias rundt på første omgang som 4’er, og kunne i løbet af de næste 3 omgange overhale en konkurrent per omgang. Historien gentog sig, og løbet blev kontrolleret ude i front, med en sejrsmargin på næsten 2 sekunder.

Herefter gik teamet i gang med at tælle point, for med 50 point på kontoen bare denne weekend, havde Mathias i hvert fald gjort sit til at erobre en medalje – nu kom det bare an på slutplaceringerne for konkurrenterne. Han havde i hvert fald gjort sit, med to sejre og hurtigste omgang af alle, i begge løb.


Sejr i heat 1.
(Foto: JJ Media)

Da alle pointene blev talt op, var slutresultatet en meget flot 3. plads i DIF Danmarksmesterskabet – kun tre point fra 2. pladsen! Imponerende kørsel af debutanten, som indtil i år kun havde gjort sig på gokartbanerne, hvor der var blevet høstet mange gode placeringer.

Nu er det videreført til asfaltbanesporten, og med en titel som suveræn Rookiemester i Yokohama 1600 Challenge samt DM 3’er, kan teamet næsten ikke vente på at komme på banen igen til næste sæson, for at gå efter den helt store pokal.


3’er i DIF Danmarksmesterskabet
(Foto: JJ Media)

Teamet vil gerne sende en stor tak til alle sponsorerne, samt alle andre, der har støttet op omkring teamet – ikke mindst efter uheldet for en måned siden, hvilket endte med at en ny bil blev indkøbt. At Mathias så hurtigt fandt tilbage i rytmen, og at den nye bil blot er endnu hurtigere end den gamle, er jo held i uheld.


1’er i Rookiemesterskabet
(Foto: JJ Media)

Mathias Valentin og resten af JN Motorsport vil hermed takke for godt ræs i 2017, til alle konkurrenterne – og så ses vi i 2018.

JN Motorsport

JJ Media


Læs mere om:
  • Mathias Valentin
  • Jyllandsringen
  • 01/10/17 - Jyllandsringen - 1600 Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde