Formel 4 DK   28/09/17

Nyt Formel 4-koncept afsløres på Jyllandsringen
Formula 4 DKMan kommer ikke uden om Formel 4, hvis drømmen om en karriere i en racer med fritliggende hjul er den ultimative drøm.
Og man kommer heller ikke uden om, at det er på hjemmebane man skal arbejde med projektet; lære bilen at kende og bygge et sponsornetværk op.
Det er også langt det bedste for de fleste at starte i et mesterskab, hvor der er chance for at køre med om de bedste placeringer.

"Man skal ikke tage til udlandet før man er klar til at vinde," siger den tidligere franske mester og nuværende mesterskabsfavorit i DTC, Lasse Sørensen.

Han kørte en sæson i Formel Ford inden han tog det store spring ud i den store verden.

Den internationale motorsportsorganisation FIA har gjort Formel 4 til første trin på vejen mod Formel 1, og det er derfor i den klasse specielt gokarttalenter, der vil videre skal satse.

Formel 4 Renault.dk, der står bag den danske serie, præsenterer lørdag aften i forbindelse med DTC-finalen på FDM Jyllandsringen et nyt interessant oplæg til den kommende sæson.

Den store nyhed er, at der bliver kørt et AM-mesterskab, hvor bilens lejes og organisationen bag klassen stiller mekanikere, ingeniør og driver coach til rådighed.

Formel 4 Renault.dk præsenterer de mange nye planer på et møde i High Class Racings telt ved dommertårnet på lørdag kl. 19.00

Der vil sportschef hos DASU, Bo Balzer Nielsen, tidligere Formel 1-teammanager, Peter Collins og manager Peter Utoft være til stede.

Og Formel 4 Renault.dk organisationen vil overrække præmier til årets mester, Daniel Lundgaard og andre, der har præsteret.

Formel 4.dk


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 01/10/17 - Jyllandsringen - Formel 4 DK

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde