Formel 4 DK   18/08/17

Christian Lundgaard kan blive mester i Moskva i weekenden
Formula 4 DKDaniel Lundgaard forsvarer mesterskabsføring på Jyllandsringen
Christian Lundgaard, der er tilknyttet Renault Formel 1 teamets Sport Academy, kan i weekenden tage det første skridt mod målet om at blive Formel 1 kører.

Christian, der i sommer er blevet 16 år, fører SMP Formula 4 NEZ mesterskabet med 55 point ned til nærmeste konkurrent, inden næstsidste afdeling, der afvikles i Moskva. Som en del af Renault Sport Academy skal man naturligvis præstere og vise resultater, hvis man ønsker fortsat tilknytning til Formel 1 teamet, og derfor er det et vigtigt skridt på vejen Christian kan tage, ved i sin første sæson i racerbiler, at vinde i Formel 4, der er en rugeklasse til Formel 1.


Christian Lundgaard
(Foto: SMP Formula 4 NEZ)

Med syv sejre i de femten løb, der har været afviklet, har Christian vist utrolig styrke i et felt af unge internationale talenter. Seneste afdeling af mesterskabet blev også afviklet i Moskva og her viste Christian og hans hollandske team MP Motorsport stor styrke, med to sejre og en tredjeplads i de tre løb.

Christian Lundgaard, der blandt andet har brugt sommerpausen på fysisk træning hos Renault Sport Academy, føler sig godt forberedt forud for løbet i Moskva. ”Det gik virkelig godt, da vi sidst kørte i Moskva. Udover at lave gode resultater, har mit mål hele sæsonen været, at lære og blive bedre. Det er vigtigt for mig, at jeg kan vise Renault Sport Academy, at jeg konstant lærer og udvikler mig, så jeg håber, jeg kan sætte alt det jeg har lært sammen til, at køre en perfekt weekend i Moskva. Jeg håber selvfølgelig, at jeg kan sikre mig mesterskabet i weekenden, men jeg vil forsøge ikke at tænke for meget over det og bare tage tingene som de kommer og køre de bedst mulige placeringer hjem”.


Daniel Lundgaard
(Foto: Jan Kaiser)

Samtidig med at Christian i weekenden kæmper om SMP Formula 4 NEZ mesterskabet, kæmper hans storebror Daniel Lundgaard om det danske mesterskab i samme bilklasse, Formel 4 Renault. På Jyllandsringen afvikles Grand Prix Danmark og her skal Daniel forsvare sin mesterskabsføring, som han har kørt sig til med i alt 5 sejre i sæsonens 9 løb. Med 11 løb tilbage, fordelt på 4 afdelinger, er Daniels mål at vinde mesterskabet, der udløser en test i Formel 3 hos Van Ammersfoort Racing.

Tidsplan for Christian Lundgaard i Moskva
Race 1, lørdag kl. 17.00
Race 2, søndag kl. 10.30
Race 3, søndag kl. 13.00

Tidsplan for Daniel Lundgaard på Jyllandsringen
Race 1, lørdag kl. 10.50
Race 2, lørdag kl. 13.50
Race 3, søndag kl. 13.20

Lundgaard Racing

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Christian Lundgaard
  • Daniel Lundgaard
  • Jyllandsringen
  • 20/08/17 - Jyllandsringen - Formel 4 DK

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde