Supertourisme   23/05/17

Kevin tilfreds med weekenden
Weekendens løb i Mindeparken i Århus var tilfredsstillende for Kevin Verner og Autoforum Racing Team Silkeborg. Kevin hentede point nok til at fastholde sin placering i mesterskabet og det er positivt.

Ud fra de muligheder som Kevin fik under kvalifikationen var resultatet godt, men det var ikke optimalt på den smalle bybane.


(Foto: Motorsporten.dk)

Planen for Kevin Verners kvalifikation gik lidt i vasken på grund af en safetycar og det blev faktisk kun muligt at køre én hurtig omgang. Den omgang var dog hurtig nok til at blive nummer syv, men da man på bybanen ikke vender feltet til første løb, bliver der heller ikke tildelt point for kvalifikationen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Da feltet ikke vendes til første løb, betød det at Kevin skulle starte som nummer syv. Kevin får en god start på første løb og får hurtigt overhalet to konkurrenter. Derefter bliver løbet lidt statisk på den smalle bane.


(Foto: Motorsporten.dk)

Da Kevin slutter som nummer fem i det første løb, skal han også starte som nummer fem i andet løb. Kevin holder sin placering da starten går, mens der foran bliver kæmpet lidt hårdt. Det lykkedes Kevin at holde sig ude af slagsmålet, og kan holde sin placering løbet igennem og slutte som nummer fem.

I finale løbet får Kevin igen en god start og tager ret hurtigt en placering, han presser yderligere på for at overtage tredjepladsen. På starten af femte omgang har to konkurrenter en voldsom afkørsel og løbet bliver stoppet.


(Foto: Motorsporten.dk)

”Jeg var lidt ked af der kom rødt flag, for jeg tror jeg kunne have fået en pokal med hjem.” fortalte Kevin efter finalen. Han understreger dog at han er glad for at ingen kom til skade ved uheldet og det er langt vigtigere end en pokal.

Kevin fastholder sin fjerdeplads i mesterskabet efter sæsonens tredje afdeling, det er både ARTS og Kevin Verner godt tilfreds med.

Selch


Læs mere om:
  • Kevin Verner
  • ARTS Motocross
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 21/05/17 - Mindeparken (Gadeløb) - Supertourisme

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde