Supertourisme   13/05/17

Rossel hurtigst på Djursland
Drillende regndråber skabte uro i alle teams forud for tidskørslen i OK MOBIL 1 DST på Ring Djursland, men det blev ved de få dråber, og med ni biler under 50 sekunder for en omgang blev det en usædvanlig tæt afgørelse med Kevin Rossel, der var dagens hurtigste på Djursland

Det lignede længe en overraskelse med Kenneth Jensen som den med mest speed, men Kevin Rossel viste igen, at han denne sæsons hurtigste kører. Han vandt også tidskørslen for 14 dage siden på Padborg Park.

Rossels hurtigste omgang blev noteret til 49,398, men Ole Petersen havde også fart i sin bil, og han kom lige efter Rossel med tiden 49,421, mens Kenneth Jensen sluttede som 3. hurtigst i tiden 49,447.

Michel Nykjærs hurtigste omgang blev 49,579, og det var 2016-mesteren absolut ikke tilfreds med. Rene Rasmussen viste flotte takter og blev 5’er foran Kevin Verner, Martin Andersen og med Jesper Egebart på den 8. plads, der betyder, at han starter forrest i søndagens 1. løb på Ring Djursland.

Egebart har dog endnu ikke været lige så hurtig, som han viste i sidste sæsons finale, men måske lykkes det søndag.

Tidtagningens største skuffelse var Mikkel Mac. Han lå med en tid blandt de hurtigste, men en overhaling i en gul flagzone betød, at han fik vist det sorte flag, og dermed var han diskvalificeret.
Han skal starte sidst i søndagens 1. heat.

Kevin Rossels supertid var ikke den eneste succes i Roed Performance. Molly Pettit var tilbage i bil nr. 28, og hun kørte rundt på Djursland i 13. hurtigste tid. Det så godt ud.

Det gjorde det til gengæld ikke for Frederik Nymark, der ikke kunne følge de lovende takter op fra Padborg Park for 14 dage siden, og han kunne ikke være tilfreds med kun at være 9. hurtigst.

Dansk Supertourisme
Poul Erik Thomsen


Læs mere om:
  • Kevin Rossel
  • Ring Djursland
  • 14/05/17 - Ring Djursland - Supertourisme

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde