SportsCar Championship   19/03/17

Slutter på podiet for tredje år i træk på Sebring
- Mere succes for Christina Nielsen
I Sebring feltets klart største klasse på 21 biler ud af i alt 46 startende, fordelt på fire klasser, sikrede Christina og holdkammeraterne Alessandro Balzan og Matteo Cressoni sig et flot resultat i en af motorsportens mest prestigefyldte løb, da de i deres Ferrari 488 GT3 sluttede på andenpladsen i GTD klassen kun 4,4 sek. efter den vindende Mercedes AMG med Bleekemolen, Farnbacher og Keating.


(Foto: Scuderia Corsa)

Løbet var samtidig anden afdeling af det amerikanske IMSA mesterskab, som Christina Nielsen og Alessandro Balzan vandt i 2016.

I GTLM klassen sikrede Jan Magnussen mere dansk succes med karriererens femte sejr, da han vandt GTLM klassen for Corvette Racing. Michael Christensen sluttede i sin Porsche 911 GT3 på tiendepladsen i GTD klassen.

Christina Nielsen startede det udmarvende 12 timers løb fra tiende startposition, men efter løbets første 2 timer 10 minutter kunne Christina give bilen videre i tredje position. Kampen i GTD klassen var tæt, med mange biler på den førende omgang og det var en konstant kamp om sekunder. Da Christina igen senere i løbet var i bilen til et to timers stint, lå bilen i top og hun leverede bilen videre på førstepladsen. I løbets sidste timer stod kampen mellem Mercedes og Ferrari, men Mercedes tog føringen med kun 45 minutter tilbage og kørte først over målstregen i aftenmørket.


(Foto: Scuderia Corsa)

”Vi er så glade for andenpladsen i dag” sagde Christina Nielsen efter løbet. ”Mercedes var rigtig stærke i dag og de havde været svære at slå, så vi indså hurtigt, at det optimale for os ville være andenpladsen selvom vi aldrig gav op. Vi kørte et perfekt Sebring, hvor vi alle var stærke og teamet leverede som sædvanlig den perfekte strategi og en bil der var en fornøjelse at køre. Det var et perfekt comeback efter skuffelsen på Daytona, hvor vi udgik fra føring. Sebring er hård ved både bil og kører, men jeg elsker at køre her og er så glad for, at jeg for tredje år i træk er på podiet, efter sejren sidste år og andenpladsen i 2015”.


(Foto: Scuderia Corsa)

Næste løb for Christina Nielsen er lørdag den 8. April, når hun sammen med Alessandro Balzan og Scuderia Corsa deltager i IMSA seriens tredje afdeling på gadebanen i Long Beach, Los Angeles.

Christina Nielsen Racing

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Sebring
  • 18/03/17 - Sebring - SportsCar Championship

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde