DM Rally   29/10/16

For hurtig fredag aften
Når man vælger at køre direkte ud mod mål på en rundbane første gang man kommer til udfletningen, så koster det ’big time’ – helt nøjagtigt kostede det 4 minutter, og så lige et minut oven i grundet en tidsstraf, så både førstekører Jan Jacobsen og codriver Asger Kvist havde en andel i, at de allerede var hægtet af i både Opel Corsa OPC cuppen, og i Gruppe E, til sidste afdeling af DM i Rally i Ans, Int. Danboring Rally Denmark.

Holdet var ellers klar til at køre med om sejren, både Jan Jacobsen/Holstebro og Asger Kvist/Linde havde JA’ HATTEN’ på inden løbet, der skulle køres 13 prøver i alt, 4 fredag aften, og de sidste 9 prøver om lørdagen.

Vejrliget sagde regn, regn og mere regn, hvilket gjorde de midtjyske veje fedtede, glatte og uforudsigelige at køre på, men nogle konditioner, begge de to herrer i Opel Corsaens rallykabine ikke har noget i mod at konkurrere under.

Jan Jacobsen - ’Det var træls, at ’sælge’ rallyet fredag aften, sådan en fejl burde vi være for erfarne til at lave, men at sidde i en rallybil, det kræver hurtige beslutninger, intuition og hurtige reflekser, jeg reagerede bare ikke som forventet, jeg havde hørt noten fra Asger, men hjernen og motorikken ville bare ikke samme vej’.

’Vi var dog stadig med i løbet, og selvom vi var håbløse bagud fra lørdag morgen, så kørte vi på de sidste 9 prøver nogle klassens hurtigste tider, bilen kører eminent godt under de svære vejrforhold, og jeg føler mig tryg ved at køre den til grænsen’.

Trods bommerten fredag aften, så sluttede de rallyet som 2’er i Opel Corsa OPC Cuppen, og 3’er i Gruppe E, ydermere gav det den samlede sølvmedalje i Opel Corsa OPC Cuppen overall i 2016, og bronze i Gruppe E, det er Jan meget tilfreds med.

Info : Efter 20 år pause fra rallysporten, så vendte Jan Jacobsen/53 år/Holstebro, tilbage for to og et halvt år siden, hvor han fik chancen for at prøve en rallybil til et lokalt rallysprint – det var ligesom at hælde benzin på et bål, BUUM – og Jan var fyr og flamme på at køre igen.

Han solgte så op til denne sæson sin Citroën C2R2, og investerede i en spritny Opel Corsa OPC til denne nye OPEL Cup, bilen er mekanisk utrolig stærk, den har kørt fejlfrit helt året, og efterhånden er der kommet ’facon’ på undervognen, så den er virkelig sjov at køre i nu., den føles og kører som en ægte rallybil nu.

Det var det at komme til at køre på ens vilkår, en billig bil drift, og så få noget som der ikke skulle skrues i både nat og dag, som tiltrak Jan, og så var der præmie penge, og en lokal Opel forhandler for mere ud af, at sponsorere en ny bil, det passer bedre ind i markedsføringen på nye biler jo.

Allan POST


Læs mere om:
  • Ans
  • 22/10/16 - Ans - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde