DM Rally   26/10/16

En lærerig sæson, afsluttende med en marktur
Ja, det sluttede sådan set inden det rigtigt kom i gang, til Int. Danborig Rally Denmark/DM6 i Ans, Sebastian Magnussen/Magnussen Rallysport og Oliver Saust måtte sande, at markerne i oktober er bløde og ufremkommelige…


(Foto: Allan POST)

Det var et langt rally, de to unge knægte i deres Renault Twingo/Micro Cup bil havde at se frem til, 4 prøver i buldrende mørke om fredagen, og så 9 prøver igen om lørdagen, i gear!!


(Foto: Allan POST)

Regn og en kold vind gjorde vejene omkring Ans glatte og uforudsigelige, men at en marktur allerede på SS1 gjorde, at de sad fast så længe, så de ikke kunne køre de tre resterende prøver om aftenen, det var ikke med i kamp planen!!

’Det var heller ikke med min gode vilje at vi skøjtede af allerede på Prøve 1, men situationen endte med dette, jeg kunne ikke få varme nok i dækkene, og så var ’bidet’ i den kolde asfalt begrænset, træls’.


(Foto: Allan POST)

’Reglementet tillader at vi startede ud igen lørdag morgen, men vi var jo uhjælpeligt langt bagefter. Så vi brugte prøverne til at lære at køre rally under vanskelige betingelser, det var lærerigt, for det at bremse, styre og manøvrere under disse betingelser er helt anderledes, men det hele er sat inde på kontoen, jeg lærer for hver kørte meter, men afkørslen fredagen aften, den er jeg pæn træt af’, udtalte Sebastian kort efter løbets afslutning.

Allan POST


Læs mere om:
  • Ans
  • 22/10/16 - Ans - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk