Formel Ford - DK   31/08/16

Frederik Vesti holder farten
Grand Prix Danmark på Jyllandsringen er vel overstået. Det blev til endnu en podieplacering for Frederik Vesti. Godt nok var det på det nederste trin - en 3. plads. Men weekenden viste at Frederik er præcis der hvor han skal være. Helt fremme, og med en fart der matcher den forreste i feltet. I weekendens 3 heats var Frederik igen med fremme. Og i heat 1 blev det således til en fortjent 3. plads.

I over halvdelen af løbet kæmpede Frederik forgæves for at komme forbi de to førende. Farten var der til at komme forbi, men dygtigheden hos de to foran, gjorde opgaven svær at løse. Men det var trods alt en tilfreds Frederik, der viste at han for alvor har fundet farten.

Heat 2 var en nedtur, hvor Frederik udgik med problemer på den elektroniske styreboks, hvilket betød at bilen kun kørte på 3 cylindre.


Frederik Vesti
(Foto: 71Media)

I 3. heat var farten tilbage. Og efter at have startet næstsidst, var han allerede i første sving, fremme som P4. Da han på 2. omgang forsøger at gå indenom en konkurrent, rammer de to biler hinanden, og konkurrenten spinner rundt. Dommerne vurderer at Frederik havde nok del af skylden til at pålægge ham en stop-and-go straf. Da han få afviklet den, kommer han tilbage på banen som sidst, men får på flotteste vis kæmpet sig tilbage på en 5. plads.

Husk at øve på det man er god til.
“Det er ikke resultaterne på tavlen der er vigtigst nu!” Frederik og teamet er fuldstændig fokuseret på hele tiden at være ærlige og reelle i deres vurderinger af hvad der er vigtigst. Der arbejdes med stor åbenhed, og alle bliver lyttet til, i arbejdet med at udvikle Frederik på den rette måde, i det rette tempo.

Og en af de vigtigste detaljer er netop, at man skal huske også at øve sig i det man er god til. Frederiks evne til at give feedback er god, rigtig god endda. Men han ved også godt, hvor vigtig en del af succesen det er, så derfor er det noget han arbejder på, konstant at forbedre sig i.

“Jeg vil synes det lykkedes ret godt i weekenden. For selvom vi ikke fik maksimal point, så betød min feedback, at bilen blev sat perfekt op hver gang.”


Frederik Vesti
(Foto: 71Media)

“Det er sådan jeg vil have det. Det skal være sådan at når jeg sætter mig i bilen, så skal det kun være op til mig om der bliver succes”

Og netop sådan var det i weekenden. Og sådan bestræber teamet sig også på, at det skal være i Padborg næste weekend. Her bliver der lige tilføjet et ekstra lille twist, da der køres i det sidste lys fra solen.

Vi håber at se netop dig!

- Strive For Greatness -

Frederik Vesti Motorsport


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 28/08/16 - Jyllandsringen - Formel Ford - DK

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde