SuperCup   16/08/16

Yokohama SuperCup leverede varen i Norge
Godt nok var der kun 5 deltagere fra Yokohama SuperCup, der havde taget den lange vej til Rudskogen Motorcenter i Norge, men de fem leverede i den grad varen i form af flot og fair race.

I forvejen var det forudset at Kim Lund Johansen i Seat Leon og Lasse M. Sørensen i Opel Astra skulle dominerede feltet, og det gjorde de bestemt også. I tidtagningen var Lasse hurtigst, og Kim to’er. I heat 1 vandt Kim efter en flot, tæt og fair duel, hvor Kim dog trak fra til sidst. I heat 2 kom Lasse godt fra start, og Kim blev desværre fanget bag nogle motorstærke biler, der trak fra ham på langsiderne, hvorefter Kim hentede dem i svingene. Det betød, at Kim aldrig kom tæt nok på Lasse til at true ham, men han havde hurtigste omgangstid af de to, og dermed kunne det have været meget tættere. Heat 3 blev nærmest en tro kopi af heat 2, hvor Kim endnu engang kæmpede i trafikken, og Lasse havde rimelig fri bane til at trække fra på. Endnu engang satte Kim hurtigste omgangstid. De to er også de førende i mesterskabet, og lige nu er der kun 18 point imellem dem, så intet er afgjort endnu.


Meget tyder på at mesterskabet i år skal gå til enten Kim Lund Johansen eller til Lasse M. Sørensen
(Foto: Keld Dohm)

Kampen om 3. pladsen har i år udviklet sig til en duel mellem Tino V. Jørgensen i VW Polo og Allan Kristensen i Seat Ibiza, og den duel blev meget synlig på Rudskogen. I mesterskabet er det Tino der fører, men han har kun 4 points forspring til Allan. Det skyldes ikke mindst at Allan tog 3. pladsen i alle tre heats på Rudskogen, og henviste Tino til den ærgerlige 4. plads. Allan skulle imidlertid kæmpe godt for det. I heat 1 førte Allan fra start til mål, men hele heatet igennem blev han presset af Tino, og det var da også Tino der satte den hurtigste omgang af de to. Til heat 2 var rollerne byttet om, således var det Allan der jagtede Tino hele heatet igennem, og først på sidste omgang lykkedes det for Allan at komme forbi. I heat 3 trak Allan fra i starten, og så holdt de placeringerne hele heatet igennem.


Tino V. Jørgensen og Allan Kristensen havde flere gode kampe på banen, og det var Allan der trak sig sejrrigt ud af den duel
(Foto: Keld Dohm)

Den sidste deltager i Yokohama SuperCup på Rudskogen var Rookien Jens Steffensen i Audi A3. Jens havde desværre problemer med turboen på bilen og det betød at han manglende mellem 20 og 30 hk, og så er det svært at følge med. Jens fik imidlertid nogle gode kampe med nogle af de lokale Norske kørere, så selvom han blev sidst i SuperCup regi i alle 3 heat, så var han lutter smil efter weekenden, for som han sagde: ”Det er f…. sjovt at køre heroppe.”


Jens Steffensen døjede med manglende motorkraft, men han gennemførte alle 3 heats, og scorede dermed vigtige point i forhold til rookie mesterskabet
(Foto: Keld Dohm)

Næste gang Yokohama SuperCup skal i aktion bliver til Grand Prix Danmark i slutningen af august, og her vil der garanteret være udfordrere til de fire førende kørere, så vi kommer til at se meget mere end to dueller på banen.

Yokohama SuperCup
www.supercup.dk

Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Rudskogen Motorsenter
  • 14/08/16 - Rudskogen Motorsenter - SuperCup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde