Formel Ford - DK   19/05/16

Casper Pilgaard er rigtig tilfreds med weekenden
Det startede rigtig flot for Casper i weekenden. Han ankom til Ring Djursland med masser af selvtillid og tillid til bil og team. Og han kvitterede også hen over weekenden, med masser af flot kørsel – specielt hvis man tager mængden af forberedelse i betragtning. Det var ikke blevet til meget tid bag rattet før sæsonstart, men med afdelingen i Padborg under bæltet, var troen på forbedringer stor.

Glæden ved endelig at sidde i en rigtig racerbil, har vist sig at give udslag i meget stabile tider, og i en fin indlæringskurve. Således var han også placeret som 3. bedste i de første tre sessioner. Og det gav fornyet glæde. Og selvom han ikke endte på P3 i heat 1, var han og teamet yderst tilfredse med udbyttet. Casper følger fint med de hurtigste, og flytter sig hele tiden en lille bid fremad. Det blev til en 6.plads i 1. heat. Det var som om Casper og bilen ikke var helt dus med den regnvåde bane.


(Foto: '71 Media)

I 2. heat kæmpede Casper længe med Mikkel Höyer om 3. pladsen, men missede en nedbremsning for enden af langsiden. Han røg ud i sandfanget, men formåede dygtigt nok at holde bilen igang og kom ud på banen igen, som P4. Men ustabilitet og raslelyde i bilen, fik ham til at køre i pit.

3. heat blev en ok afslutning på weekenden. Casper endte P5, men fik vist at farten er der. Han kørte næsthurtigste omgangstid, kun 5/100 af et sekund fra hurtigste tid. Det giver fornyet tro på de næste afdelinger. Og en tro på at podiet er indenfor rækkevidde.

formelford.dk

Dan Knudsen


Læs mere om:
  • Casper Pilgaard
  • Ring Djursland
  • 15/05/16 - Ring Djursland - Formel Ford - DK

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde