Legends Car Cup   06/05/16

Hvem vandt?
Legends Car CupIkke engang vinderne selv vidste hvem der kom først i andet heat af sæsonåbneren på Padborg Park! Så tæt var det imellem Tommy Laugesen (billedet) og Kevin Verner, da de krydsede målstregen side om side. I meget af det 16 minutter lange heat havde de haft en intens dyst, der fik publikum og live-kommentatorerne helt op på tæerne, og da flaget faldt var der to hundrededele af et sekund imellem de elektroniske registringer. TO HUNDREDEDELE!

Intet under, at de heller ikke selv vidste det, før de kom i depot.


Så lille var forskellen
(Foto: Claus Ebberfeld)

Men det var altså Kevin Verner, der kom først. Og det var i det hele taget bare hans weekend, for med 95 point ud af 100 mulige fik han en næsten optimal start på sæsonen. Forbeholdet "næsten" skyldes, at han i første heat blev slået af både Tommy Laugesen og Frederik Jensen og her måtte nøjes med en tredieplads - men det klagede han nu ikke udpræget over, for humøret var højt efter weekendens forrygende tætte race. Frederik Jensen måtte i øvrigt udgå af andet heat og mistede herved point til mesterskabet: Ærgerligt, for Frederik var i åbningsløbet ellers den eneste mand, der havde næsten samme fart i raceren som Kevin Verner og Tommy Laugesen.


Tommy Laugesen
(Foto: Claus Ebberfeld)

Måske bortset lige fra Torben M. Sørensen, der dog stiller op i Old Boys Cup og derfor ikke er i direkte konkurrence med de unge løver. Til gengæld satte hans hurtige og stabile kørsel i Old Boys Cup ham ligeså sikkert i spidsen for denne som Kevin Verner gjorde i sin division: 95 point kunne Torben sætte ind på kontoen, og derfra er der et stykke ned til Henrik Vejen og Flemming Jensen med henholdsvis 84 og 69 point på anden- og trediepladsen i mesterskabet. Men som vist samtlige kørere sagde på dette tidspunkt: Det er jo en lang sæson, så lad os nu se.

Som sædvanligt i OK Mobil 1 Legend Car Cup var det altså ikke kun i toppen at der var tæt race, og publikum fik virkelig noget for pengene denne weekend. Da det meste af festen endda blev afviklet med noget længe ventet sol og varme, så er det faktisk svært at forestille sig en bedre sæsonstart for Legend-serien.

Og så er der endda kun en god uge til fortsættelsen følger på Ring Djursland 14.-15. maj.

OK Mobil 1 Legend Car Cup
Claus Ebberfeld


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 01/05/16 - Padborg Park - Legends Car Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk