SuperCup   04/05/16

Weekend med udfordringer i det sønderjyske
Det blev en weekend på Padborg Park, hvor Kim Lund Johansen og teamet af mekanikere var udfordret af manglende topfart i bilen.
Skyldneren er restriktoren, som skal begrænse effekten som bilen er født med fra fabrikken, nemlig 340 hestekræfter og 440 neutonmeter. Men reglementet i Yokohama Super Cup foreskriver en max-effekt på 250 hestekræfter, så derfor går man aktivt ind og begrænser på denne måde.

”Det ville være fedt bare at kyle den væk, og så bare lade bilen køre det den rent faktisk kan. Du skaber lidt ravage, ved at gå ind og sige til den på denne måde, at den ikke skal køre det den er skabt til. Men det er jo en konsekvens vi må tage. Så må vi reparere og bygge om i det omfang der nu kræves for at møde reglementet, og det betyder altså at køre med sådan en restriktor” fortæller Kim Lund Johansen.


(Foto: Keld Dohm)

Men i weekendens løb på Padborg Park var der tilsyneladende noget, som ikke fungerede helt efter hensigten. I hvert fald var det tydeligt, at der manglede fart i den iøjefaldende Madbull-racer.

Dette kunne målinger fra lørdagens og søndagens heat bekræfte, da der blev målt hele 20 hestekræfter mindre end det bilen var meldt ind med.
Netop dette blev tydeligt ned af langsiden i kampene med Lasse Sørensen, hvor Kim Lund Johansen måtte kompensere ved at bremse så sent som overhovedet muligt.

I heat 2 blev det dog lige sent nok foden kom på bremsen, og i dette heat måtte teamet derfor se sig udgået, da bilen holdt parkeret i sandkassen.
”Helt tilfredse er vi jo ikke, for vi har en udfordring med topfarten. Men det skal vi nu nok få løst inden næste afdeling på Djursland om to uger. Så med det vi havde at gøre med, så var det vel ok” siger en lettere frustreret Kim Lund Johansen om weekendens to andenpladser.

Næste afdeling af Yokohama Super Cup køres den 15. maj på Ring Djursland

Madbull Racing


Læs mere om:
  • Kim Lund Johansen
  • Madbull Racing
  • Padborg Park
  • 01/05/16 - Padborg Park - SuperCup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde