Legends Car Cup   28/04/16

OK Mobil 1 Legend Car Cup forventer et brag af en sæson 2016
Legends Car CupEller måske skulle man nærmere sige et NYT brag af en sæson? For de sidste mange sæsoner har den meget store klasse af de meget små biler været garanter for topunderholdning i både de enkelte løbsweekender og henover sæsonen. 2015 bliver svært at overgå, da afslutningen i kampen om mesterskabet var så tæt, at man skulle tro en Hollywood-manuskriptforfatter havde været på spil: Det blev afgjort imellem de to kandidater Niel Kvorning og Christian Høgh i årets sidste løb i det allersidste heat.

Da ingen af de to stiller op og forsvarer titlen i år, så er spørgsmålet om efterfølgeren til titlen helt åbent. Den nemme forudsigelse ville selvfølgelig være at pege på de næste i mesterskabsstillingen fra 2015, Kenneth Jensen og Kevin Verner på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen, og begge er nok også at finde med fremme i den spidse ende.


Det har altid været tæt i Legend-klassen, og det biver det igen i 2016

Men hvis man kigger på resultaterne fra testdagen på Padborg Park i april, så er det svært at konkludere noget entydigt ud over, at det lover godt for sæsonen 2016: For uanset om det var vådt eller tørt, så var der konstant en seks-otte forskellige kørere i toppen at tidtagerlisten, der lå inden for et sekund.

Den allerhurtigste var endda en af mere nyere tilkomne til Legends, Mathias Storbank: Den tidligere Danmarksmester i Formel Ford Zetec-klassen var dog kun få hundrededele hurtigst, og derfor tillader OK Mobil 1 Legends Car Cup sig den forsigtige forudsigelse, at det bliver en spændende sæson i 2016 - igen!


Hurtigste mand på testdagen var Mathias Storbank. Men der var otte biler indenfor et sekund, så alt er som det skal være: Der er igen i 2016 udsigt til tæt race!

Den starter på Padborg Park lørdag den 30. april og søndag den 1. maj og som noget nyt er der live TV-transmissioner fra fem af søndagene, hvor den heftige Legend Cup nok skal blande sig i den bedste sendetid.

www.legendscup.dk

Claus Ebberfeld
ViaRETRO.com


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 01/05/16 - Padborg Park - Legends Car Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde