Citroën DS3 Cup   13/04/16

Norsk talent er klar til kamp
Sidste års norske mester i Citroën DS3 Cup tager en ny tørn i klassen
Norske Marcus Påverud er helt klar til 2016-premieren på Jyllandsringen om godt en halvanden uge. Hele vinteren har det håbefulde talent fra Tranby, lidt uden for Drammen, trænet hårdt til sæsonen. Det er blevet til mange timer i træningslokalet for Marcus Påverud, men også på banen er det blevet til en del kilometer som optakt.

- Det har været en lang, men også hektisk vinter. Først og fremmest for Insight Racing, der har bygget en helt ny bil til mig i år. Vi havde en god test i Italien i uge 8, hvor vi fik mange gode svar på, at den nye bil fungerer som den skal. Senere testede vi også en enkelt dag på Jyllandsringen og kunne bygge videre på det, vi lærte i Italien, forklarer Marcus Påverud og fortsætter:

- Derudover har jeg gjort alt for at stille op i så god en form som muligt. Det bliver jo mit andet år i Citroën DS3 Cup, så det er ingen hemmelighed, at jeg satser på fremgang i forhold til sidste år. Jeg agter at kæmpe om topplaceringer hver gang, og at få nogle sejre er absolut mit mål for sæsonen. DS3 Cuppen var hård i fjor, og det er bestemt ikke blevet lettere i år. Derfor tror jeg også, at en sådan målsætning er den rette, vurderer han.


Marcus Påverud er klar til sin anden sæson i Citroën DS3 Cup, og stiller i år med en helt ny bil
(Foto: Morten Kimer)

Skal bygge videre på førsteåret
2015 gav megen værdifuld viden til Marcus Påverud og teamet, og derfor er ambitionen også, at der skal bygges videre på sidste års fundament.
- Sidste år lærte jeg en hel del om bilen og setuppet – og måske vigtigst af alt, at jeg kan bruge mere af banen. I år arbejder vi meget sammen med Martin og Lars fra Insight Racing for at blive endnu bedre, forklarer Marcus Påverud.

Marcus Påverud og resten af feltet i Citroën DS3 Cup får de første resultater af vinterens anstrengelser at se, når de i weekenden 23.-24. april rammer banen til sæsonens første to løb.

Insight Racing DK


Læs mere om:
  • Marcus Påverud

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde