DM Rally   13/04/16

Tre-to-en og Udgået
Ja, træls, øv og slet ikke efter planen, at Team Manta Magic/TMM alias Niels Jørgen Jørgensen/Holsted og Palle Thomsen/Vejen skulle udgå allerede på SS1 til Rally Cimbern/DM1/MRS1, et løb i den nordtyske by Süderbrarup, her blev teamet ellers udfordret af 3 fantastisk prøver, med en sværhedsgrad af koefficient MEGET SVÆRT, men sjov og udfordrende.

Lad os slå fast med det samme, det er aldrig et godt tegn, at ingen medier har billeder eller videoklip af en, så er man udgået ret tidligt. Op til løbet var der stres på, bilen stod først færdig i ellevte time, så der havde ikke været tid til nogen form for indkøring af materiellet, eller vigtigst af alt, at Niels Jørgen kunne have gået på værkstedet og lade mentalt op, i ro og fred, nej der blev skruet til ’sidste minut’.

Der var kommet en helt ny West Speed maskine i bilen, efter den gamle havde været trofast i 9 år, men Bo Kristiansen/West Speed er fuld af numre og nye ideer, og denne motor er designet med helt nye input fra hans ’racer hjerne’.

Og hold da op, hvor den motor bare er meget mere anderledes end den gamle, meget hurtigere speederrespons, meget letløbende og mega monster omdrejningsvillig.

Men hvad nytter det, når natur lovene overgår motorkræfter, for i et venstre sving, skete der noget som næsten aldrig sker for Niels Jørgen, men en sammenkobling af småstresset og manglende køretræning gjorde, at Manta’en nægtede at dreje på de sandede og lumske veje, og dermed kørte Manta’en ligeud med låste hjul, sådan er rally, når rally er mest træls.

’Det som gjorde udfaldet i, at vi kørte af var, at jeg havde monteret nye hovedcylindre til bremserne både for og begge, det drillede så meget, og kostede tid på værkstedet, så jeg nåede ikke at få bremserne kørt ind. Jeg plejer at ’kende’ mine bremser, men bremsefordelingen imellem for og bagende var ikke justeret ind, og det var grunden til afkørslen, så træls, for vi kunne godt have brugt både pointene og køretræningen’, udtalte Niels Jørgen efter løbet.

Heldigvis var det småskrammer som kan reddes af en fiberhammer og håndlag for dette, og nu må Niels Jørgen vente til Yokohama Mesterskabs løbet i Fredericia den 24. april med igen at smile, smile over den nye motors kræfter.

Allan Post


Læs mere om:
  • Niels Jørgen Jørgensen
  • Schleswig
  • 09/04/16 - Schleswig - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk