24H Series   19/01/16

ARTTHEA SPORT - Flot 4. plads i 24H DUBAI
Afslutningen af 24 timers løbet i Dubai den 14-16. januar blev en succes for motorsportsteamet ARTTHEA SPORT, deres 4 kørere; Klaus Werner, Jens Feucht, Nanna Gøtsche og Martin Gøtsche samt af teamet.


(Foto: Søren Gøtsche)

De 4 kørere viste sig at passe godt sammen og kæmpede som et rigtigt godt samarbejdet team, der også kunne ses på resultatet, det blev nemlig til en rigtig flot 4. plads i A6 AM klassen og en 22. plads i det samlede løb, ud af 100 deltagene racere/teams.


(Foto: Søren Gøtsche)

ARTTHEA SPORT stillede op med et stærkt hold, som ud over de fire kørere, bestod af 17 øvrige som var en blanding af mekanikere, hjælpere samt gæster. Alle 21 team-medlemmer kæmpede hårdt gennem hele ugen som startede allerede om tirsdagen med klargøring efterfulgt af testkørsel, diverse kontroller samt en grundig gennemgang og optimering af den flotte Porsche 991 GT3 America, som teamet modtog kun 14 dage før den skulle sendes med skib til Dubai.


(Foto: Søren Gøtsche)

Teamet var meget tilfreds med resultatet og de modtog også rigtig mange lykønskninger efter løbet, ikke mindst fra de mange konkurrenter. Klassen som teamet stillede op i, var A6-klassen som er den gruppe af biler som er de højest ydende og består blandt andet af Mercedes SLS, Audi R8, Porsche 991, Lamborghini Hurricane m.fl., og det er den samme klasse som teamet stiller op i når løbene i Mugello, Zandvoort, Paul Ricard, Barcelona og BRNO bliver afholdt. Her deltager Martin og Nanna også med ARTTHEA SPORT, selvfølgelig under forudsætning af, at sponsoraterne er på plads.


(Foto: Søren Gøtsche)

Martin og Nanna Gøtsche har på nuværende tidspunkt fået enorm god Tysk støtte, både teknisk fra teamet, men også fra Tyske virksomheder som blandt andet omfatter Artthea Bühnentechnik GmbH og Optimum LED og allerede i de kommende uger er der møder med nye potentielle sponsorer i Tyskland, men der vil selvfølgelig altid være plads hvis der også er danske sponsorer.


(Foto: Søren Gøtsche)

Næste løb er et 12 timers løb i Mugello (Italien) den 18-19. marts, hvor kørersammensætningen bliver Klaus Werner, Nanna Gøtsche og Martin Gøtsche.

Steen Gøtsche


Læs mere om:
  • Martin Gøtsche
  • Nanna Gøtsche
  • Dubai Autodrome
  • 15/01/16 - Dubai Autodrome - 24H Series

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk