FIA WEC   11/01/16

Ford Chip Ganassi Racing klar med årets WEC-kørere
World Endurance ChampionshipI forbindelse med ”The Roar Before the Rolex 24”, som er den første officielle test-weekend i 2016 for den amerikanske IMSA-serie, har Ford Chip Ganassi Racing offentliggjort kører line-up´et til deres WEC indsats inklusive Le Mans.
Andy Priaulx, Marino Franchitti, Stefan Mücke og Olivier Pla er faste kørere og vil blive suppleret med to endnu ”ukendte” navne til Le Mans.

Ford Chip Ganassi Racing deltager i hele VM-serien med to spritnye Ford GT-biler i GTE Pro klassen, hvor de skal kæmpe mod fabriksbiler fra bl.a. Porsche, Ferrari og Chevrolet.

”Tag ikke fejl, vi er med for at vinde!” udtaler Dave Pericak fra Ford Motorsport, ”Når man deltager på dette niveau, skal man have den bedste bil, det bedste team og de bedste kørere. Til denne store opgave har vi valgt Stefan Mücke, Andy Priaulx, Olivier Pla og Marino Franchitti. Vi går allerede nu efter at vinde mesterskabet!”


Olivier Pla, Marino Franchitti, Stefan Mücke og Andy Priaulx
(Foto: Ford Motor Company)

Andy Priaulx er ellers mest kendt som en trofast BMW-kører og har tjent det tyske mærke med stor succes i 13 sæsoner i bl.a. WTCC og DTM. Foruden indsatsen i WEC, deltager Priaulx i det kommende ”Rolex 24 Hours” på Daytona i en Riley-Ford prototype sammen med Alex Wurz (som ellers havde forladt Toyota´s WEC-team og var gået på pension !), Brendon Hartley og Lance Stroll.

Marino Franchitti har som sin største triumf en totalsejr på Sebring i 2014 med Chip Ganassi Racing. Desuden et engelsk mesterskab i ”British GT Series” i GTO-klassen, samt et par podieplaceringer i ALMS.

Olivier Pla skifter til Ford efter en noget uheldig optræden i sidste års Le Mans i Nissans håbløse LMP1-bil.

Stefan Mücke har de sidste fire sæsoner kørt WEC for Aston Martin og får i 2016 sin debut i 24 timers-løbet i Daytona.

Fords testprogram for WEC-bilerne er sat til at starte i starten af februar, umiddelbart efter Daytona 24 Hours. Ford GT-bilen får sin race-debut i netop Daytna 24 Hours.


(Foto: Ford Motor Company)

Nye kørere til Ford Chip Ganassi Racing på Daytona
Den kendte IndyCar-kører og tidligere Formel 1-kører franske Sebastien Bourdais og WEC-køreren Stefan Mücke bliver en del af Ford Chip Ganassi´s kører line-up i Daytona.

Bourdais skal supplere Dirk Müller og Joey Hand i Ford GT no. 66, mens Stefan Mücke skal dele Ford GT no. 67 Ryan Briscoe og Richard Westbrook. Sebastien Bourdais har gode minder fra Daytona, franskmanden vandt løbet i 2014 og blev nummer to sidste år.

Them


Læs mere om:
  • Andy Priaulx
  • Marino Franchitti
  • Olivier Pla
  • Stefan Mücke
  • Chip Ganassi Racing

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde