Sportscar racing   12/10/15

Top-syv for Fjordbach på Fuji Speedway
Thomas Fjordbach tog point i begge løb
Audi R8 LMS Cup landede i Japan til sæsonens næstsidste løbs-weekend, til et løb med en start-liste på atten kørere. Fuji repræsenterede en ny chance for at klarlægge, hvem der kan kæmpe med om mesterskabstitlen for Audi serien.

Den Federal-Mogul Motorparts sponsorerede kører Thomas Fjordbach, lå på tredje pladsen i den samlede stilling, før denne løbs-weekend, med meget lille point-forskel til hans rivaler i kampen om mesterskabet.
"Jeg hørte om den indbyrdes konkurrenceevne i denne serie sidste år, men det er først når du er midt i det, og kæmper løb efter løb, at du virkelig finder ud af, hvor tæt mesterskabet er! Jeg syntes at det er en meget serie at deltage i, hvor man lærer en masse ved at køre med de store navne som vi har med i år, og med ens biler. Jeg er meget tilfreds med niveauet og konceptet omkring R8 LMS Cup", forklarede Aalborg-køreren.

Efter Japan er Fjordbach stadig indenfor rækkevidde af tiltlen i årets Audi R8 LMS Cup

Weekenden startede med to frie trænings-sessioner, hvor Fjordbach arbejdede på at finde grænserne på banen og kontrollere degraderingen af Michelin-dækkene på Fuji banen. I den efterfølgende kvalifikation, opnået Fjordbach en tid der rakte til en startposition i top ti, til løbet den følgende dag.

Denne weekend på Fuji, var løb et og to programsat til den samme dag, da Audi R8 LMS Cup delte banen med den prestigefyldte WEC serie. Det første løb på 16 omgange gik godt for Thomas Fjordbach. Han fik en god start, og klatrede op gennem feltet i de indledende faser af løbet. Solid og fejlfri kørsel gjorde ham i stand til at passere det ternede flag i P5.
"Det gik godt. Vi kunne godt have brugt yderligere to omgange, da vi kunne have fanget Cheng, men en femte position er fin for os. Nu skal vi være fokuserede på løb to og gøre vores bedste", sagde Fjordbach efter løbet.

Fjordbach startede løb to fra fire startrække. Da løbet startede, gjorde en kontakt mellem to andre kørere og Fjordbach det kompliceret at få bilerne gennem det første sving. Fjordback mistede lidt tid der, men han kørte fokuseret videre for at finde et godt tempo. Løbet sluttede med Fjordbach på syvende position. Han opsummerede hans løbs-weekend efter løbet:
"Det første sving var lidt svært for os, men vi overlevede, og vi forsøgte at køre vores eget race. Jeg var ikke 100% komfortabel med balancen i ophænget på bilen i dag, men vi forlader trods alt Japan med point på tavlen, hvilket er meget vigtigt i denne den sidste del af sæsonen. Nu tager vi til Shanghai, fulde af selvtillid, og vil afslutte sæsonen med det bedst mulige resultat "

Næste løb for med High Class Racing for Thomas Fjordbach i Audi R8 LMS Cup, bliver den 31/10 og 01/11 i Shanghai, ved den sidste runde af mesterskabet.

High Class Racing


Læs mere om:
  • Thomas Fjordbach
  • High Class Racing

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk