Mini Rally   28/09/15

Morten Fuhlendorf tilfreds med resultatet
En 2. plads i klassen var et godt resultat, når man har brugt en minut for meget, bare på prøve 2, det var facit og de faktuelle kendsgerninger, da Morten Fuhlendorf og Stig Mejlbjerg var kommet i mål til minirallyet i Give, 3. afdeling af minirallysyd turneringen.

Op til løbet var der investeret i sort guld, nye Michelin dæk, som skulle give Peugeot 106’eren det greb, som indtil nu i sæsonen har manglet…

Der skulle køres 3 udfordrende prøver 2 gange hver, på grus og smattet asfalt, og på fantastiske rallyveje omkring Give og Billund, nu skulle den bare have gas …

Som skrevet, så blev prøve 2 en prøve, som Morten vil huske fremover, første et ’blidt’ møde med et træ, og så en snurretur i pæn fart, men der var en grund dertil.

De nye Michelin dæk gav det greb, som Morten har manglet, nu kunne der køres stærkere ind i svingene, og der med højere udgangs hastighed, men løser man et problem, så opstår der ofte et nyt, nu skal bagenden på 106eren optimeres, for nu vil den ikke bide sig fast..

Morten var dog tilfreds med slutresultatet, med problemerne taget i mente, mandskabet, bilen og de nye dæk fungere 100 procent, og når teamet lige får styr på opsætningen af baghjulene, så bliver det rigtig godt.

Allan Post


Læs mere om:
  • Morten Fuhlendorf

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk