1600 Challenge   20/08/15

Svær debut for Mikkel Njor
50 års jubilæums løb - det var navnet på det første racerløb Mikkel Njor skulle deltage i. Løbet blev kørt d. 15. – 16. August, men allerede den 14. august var Njor Motorsport på Ring Djursland for at få de sidste småting klar, til om lørdagen hvor der skulle køres ræs, og for at få gået banen rundt så Mikkel kunne få en idé om hvad det var for en bane han skulle ud at køre på. Han havde nemlig aldrig før besøgt banen, der blandt mange betegnes som den bedste bane på kalenderen.

Helt ny for Mikkel Njor var også bilen, en Peugeot 106 GTi, som Mikkel kun havde kørt en gang før. Nemlig da han var på Padborg Park d. 15-16 Juni, for at tage licens. Derudover var der også 30 kg ekstra i bilen, da man i følge reglerne, skal have det, hvis man kører sit først løb på sæsonen efter 1. august. Så alt i alt så oddsene ikke gode ud inden løbet.

Der var da heller ikke de store forventninger resultat mæssigt fra Mikkels side.
”Løbet her på Ring Djursland, skal bare bruges til at lære bilen bedre at kende, og få en kørt nogle kilometer i kroppen. Med 30 kg ekstra i bilen bliver det meget svært at følge med, når man tænker på at det hele er nyt for mig, og derudover fandt vi i sidste uge ud af at bagbroen også er skæv, så man skal nok ikke forvente det store fra mig.”

Som det senere skulle vise sig, fik Mikkel Njor ret i at det ville blive en svær weekend. Allerede under første træning havde Mikkel en afkørsel på vej ud af skoven, men heldigvis uden de store mekaniske eller personlige skader.
”Noget af det vægt vi skulle have i bilen, for at komme op på minimums vægten, havde vi placeret omme bag i bilen, da det var det eneste sted vi umiddelbart kunne få plads til det. Resultatet var dog at bilen skred ud med bagenden, meget volsomt og pludseligt. Den ene gang da jeg kommer ud af skoven smider den så bagenden - jeg prøver at redde den, hvilket ikke lykkes, og da den så kommer langt nok ned i fart, får den fat i vejen og kører lige ind i autoværnet.” Ærgelig start på debuten. Og der ud over manglede der 3-4 sekunder til de langsomste i feltet.


Sådan så bilen ud efter afkørslen

Kort inden tidstagningen begyndte det at regne. Så var spørgsmålet om der skulle tørvejrs dæk eller regnvejrs dæk på. Her valgte teamet at køre ud på tørvejrs dæk, hvilket længe så ud til at være det forkerte valg. Men på de sidste 2-3 omgange var det blevet tørt nok til, at det var bedst at køre på tørvejrs dæk. Og så begyndte tiderne for alvor at falde. Desværre for Mikkel blev han på den sidste omgang, hvor banen ellers var bedst, nødt til at lade en hurtigere kører forbi i sidste sving, hvilket kostede godt og vel 1 sekund, så han endte med at være 1,5 sekund efter de andre. Men allerede en klar forbedring fra træningen, godt hjulpet på vej af, at små 100 kg var blevet flyttet om foran.

Dagen efter stod den på heat. Her skulle Mikkel Njor starte som nummer 21 ud af 23. Men efter en dårlig start var han helt nede at vende på sidste pladsen. Den position blev han på indtil midtvejs i heatet hvor Mikkel kommer op til Jimmy Bob Søgaard Jensen. Efter et par omgange prøver Mikkel at gå indenom forenden af langsiden, men Jimmy ser ikke Mikkel og kører lige ind i Mikkel, og ender selv med at snurre rundt.
”Efter nogle rigtigt gode omgange hvor jeg følte, at jeg var ved at få god fart i bilen, og også fik overhalet en, bliver mine bremser varme og jeg må køre resten af heatet med nedsat bremsekraft. Rigtigt ærgeligt efter et ellers godt heat, hvor jeg havde fået lukket hullet op til de bagerste i klassen”

Inden det sidste heat begyndte regnen igen at falde, og så stod Mikkel Njor i samme situation, som igår: regnvejrs dæk eller tørvejrs dæk. Valget faldt denne gang på regnvejrs dækkene, hvilket også var det rigtige valg. Men enten var dækkene for dårlige, eller også var Ring Djursland i regnvejr, bare en for stor opgave for Mikkel. For han lå sidst hele heatet i gennem, og endte også på sidstepladsen. En ærgelig slutning på weekenden. Men alt i alt fik Mikkel Njor hvad han kom for, nemlig at få en masse kilometer i kroppen.

Næste løb for Mikkel Njor bliver d. 28.-30. august til GP Danmark på Jyllandsringen.

Njor Motorsport


Læs mere om:
  • Mikkel Njor
  • Ring Djursland
  • 16/08/15 - Ring Djursland - 1600 Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde