Road Racing   22/07/15

En skadet René Prang deltager ikke i NM, men forventes klar til DM
Det har været en svær beslutning for René Prang, at han må trække sin deltagelse i det nordiske mesterskab i roadracing, som køres på Karlskoga Motorstadion i Sverige i den kommende Weekend.

René Prang kom til skade med skulderen ved et styrt under tidtagning på Padborg Park i juni måned. Styrtet kostede et brækket kraveben, der efterfølgende betød en operation, hvor 6 stykker knogle måtte sættes sammen med en metalplade og 8 skruer. Efter operationen havde han en forventning om at han måske kunne blive klar til at køre om det nordiske mesterskab her i juli måned, men han har besluttet ikke at deltage og udsætte sig for unødig risiko. Tidligere i karrieren har han i øvrigt stillet op adskillige gange, trods skader med knubs og brækkede lemmer.


Mekaniker Torben Almind og René Prang med roadraceren: en EBR 1190 RX SuperBike

René Prang er regerende nordisk mester i Supersport 600 klassen 2014, men stiller i denne sæson op i klassen SuperBike, hvor han tidligere i karrieren har vundet NM 4 gange. NM køres normalt over flere afdelinger, men i år køres mesterskabet over een weekend.

Derimod forventer han at være klar til at køre næste afdeling i DM på Ring Djursland d. 15. & 16. august. I den samlede stilling i kampen om DM, ligger René Prang på en foreløbig andenplads.

Erling Prang


Læs mere om:
  • René Prang

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk