24H Series   11/07/15

ZEST – Status efter 6 timers race ved 24H på Paul Ricard
Status efter 6 timers kørsel ved 24 timers løbet på Paul Ricard er at Zest Racecar Engineering nu har haft alle 4 kørere ude og skal snart i gang med 2. runde af pitskift.

Martin Gøtsche startede løbet på en 40. plads ud af 58. Allerede efter første omgang havde han kørt sig op på 36. plads, og inden han havde kørt sit stint færdigt lå raceren på 21. plads samlet og 1. plads i klassen. Dette dog også på grund af de andre team havde skiftet tidligt.

Martin afleverede raceren efter 2 timer til Nanna Gøtsche som også kørte rigtig fine tider, og efter hendes 2 timers kørsel, blev det Prashanth Tharanis tur. Prashanth nåede 1½ times kørsel inden der kom kode 60 (det samme som safetycar), og her udnyttede teamet ventetiden til at få skiftet kører til Robert Taylor. Både Prashanth og Robert kørte også nogle rigtig gode og stabile tider, og teamet venter nu på at skifte Robert ud med Martin.

Alle teams under løbet har kæmpet med den ekstreme varme som gør at racerne nemt kommer op over 100 grader hvis man presser dem lidt. Resultatet viser sig nu her efter 6 timer, hvor en del racere må i pit med motorproblemer.

Team Zest Racecar Engineering kæmper videre med de næste 18 timers kørsel i det Sydfranske.

De danske teams: Team K Rejser har god fart i raceren, men måtte i pit med lidt problemer – de er dog ude køre igen. Team Sally Racing har ligeledes haft god fart, de havde lige en snurretur og måtte trækkes i pit, men de var klar på få minutter igen.

Zest Racecar Engineering/TecKart Racing
Steen Gøtsche


Læs mere om:
  • Martin Gøtsche
  • Nanna Gøtsche
  • Paul Ricard
  • 12/07/15 - Paul Ricard - 24H Series

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde