Danish Supertourisme Turbo   27/06/15

Frederik så endelig målflaget først!
Fjerde afdeling af Dansih Supertourisme Turbo blev afviklet på Ring Djursland i weekenden 20.-21. juni. Fredensborg-køreren Frederik Mortensen og teamet Perfection Racing var mere end klar til at give den gas, da de fredag eftermiddag ankom til banen.

Allerede lørdag morgen skulle der køres træning, og teamet og Frederik havde valgt at sætte bilen på banen med samme set up, som den havde til sidste løb på Ring Djursland. Desværre for Frederik viste det sig, at set uppet passede knapt så godt til banen denne gang, og teamet måtte derfor ændre en del på bilen. Det gav pote i kvalifikationen lørdag eftermiddag, hvor Frederik sikrede sig en plads i Super Pole dagen efter.


Frederiks Kia racer kom først over målstregen i 1. heat!
(Foto: Motorsporten.dk)

For Frederiks teamkammerat Henrik Lundgaard, blev Ring Djursland løbet hvor uheldet endelig vendte for den erfarne herre, som kørte hurtigst i både træning og kvalifikationen!

- Jeg er glad for at mit team og jeg fik fundet et godt set up til kvalifikationen, så jeg kunne kvalificere mig til Super Pole. Samtidig er det også virkelig fedt at det endelig spiller for min teamkammerat, som desværre har kæmpet med motoren i de første afdelinger.

Søndag formiddag startede dagen med Super Pole, og på trods af en kørefejl, som satte bilen på tværs af banen, endte Frederik alligevel med at være 7. hurtigste på banen, og skulle dermed starte første heat fra 2. pladsen.

- Jeg var sikker på at jeg ville have en dårlig tid, men jeg var kun nogle få tiendedele langsommere end 1. pladsen, til trods for at jeg lavede en kørefejl.

Den unge kører fik en kanon start, og pressede allerede Kevin Rossel der lå forrest i feltet fra første sving. I løbet af nogle omgange lå Frederik på 1. pladsen, og denne placering synes Nordsjællænderen så godt om, at han efter 15 minutter fik det ternede målflag som den første.

- Det er så fedt endelig at vinde et heat. Jeg har ligget i toppen af feltet næsten alle løb, men har ikke vundet før nu, så det er fedt endelig at kunne køre over målstregen som den første.

En 1. plads i første heat sendte Frederik til start som nr. 8 i andet, og også her fik Fredensborg-køreren en fantastisk start, som placerede ham som nr. 5 efter første sving. Allerede i anden omgang blev han påkørt bagfra, og denne påkørsel gjorde at glasfiberen ramte dækket, som gav en masse røg og gjorde bilen næsten umulig at styre. Røgen fra dækket ramte Frederik i kabinen, og han fik utrolig svært ved at trække vejret og at fokusere. Den unge kører forsvandt længere og længere ned i feltet, men kæmpede videre om de vigtige point til trods for problemerne.

- En kombination af vejrtrækningsproblemer og en ustyrlig bil er ikke sjovt, men jeg var også klar over at jeg måtte forsvare de point jeg kunne få, og valgte derfor selvfølgelig at fortsætte på banen.


Alt røgen kom ind i bilen, og det resulterede en tur i ambulancen efter løbet…
(Foto: Motorsporten.dk)

Efter nogle omgange eksploderede Frederiks dæk, og han måtte trille bilen i pitten og skifte dækket. Herfra kørte Frederik igen på banen, men kørte bilen over målstregen som den sidste. Den unge kører var nær besvimet, da han trådte ud af bilen, og måtte en tur ind i ambulancen og tjekkes.

- Da jeg trådte ud af bilen var jeg faktisk stolt over at jeg havde gennemført det 15 minutters lange race. Jeg har astma, og kunne næsten ikke få vejret i bilen på grund af røgen, men på trods af dette kæmpede jeg videre og fik kørt bilen frem til det ternede flag. I ambulancen fik jeg noget ilt, og heldigvis grønt lys for at køre tredje heat.

En smule dehydreret og påvirket af situationen, var Frederik klar til stående start i sidste heat fra 8. pladsen. Den unge kører fik igen en super start, og var hurtigt oppe som 5’er. Pitstoppet klarede teamet super godt, og han kørte ud på sin 5. plads igen, og denne position holdte han. Teamkammerat Henrik Lundgaard kørte suverænt i sidste heat, og endte som nr. 1, med flere sekunders afstand ned til Mikkel Mac som nr. 2.

- Jeg er glad for at komme ind som nr. 5 i sidste heat, i betragtning af hvordan jeg havde det. Det er også super fedt at Lundgaard endelig er med i toppen. Det er rigtig godt til teammesterskabet, som vi også kæmper om.


Hurtigt pitstop er altafgørende i denne klasse!
(Foto: Motorsporten.dk)

Endnu engang har det været en weekend, hvor Frederik virkelig har vist sit værd i en racerbil, og nordsjællænderen kan glad og stolt gå på sommerpause som nr. 4 i det samlede mesterskab. Samtidig sikrede Lundgaards suveræne kørsel også en 2. plads i teammesterskabet, kun med 1 enkelt point op til JM Racing på 1. pladsen.

- Det er fedt at jeg blander mig i toppen, når nu denne sæson egentlig bare var tænkt som et læreår, blandt mange dygtige og erfarne kører.

Næste afdeling er på Sturup Raceway i Sverige weekenden 15.-16. august.

FM RACING & EVENT


Læs mere om:
  • Frederik Mortensen
  • Ring Djursland
  • 21/06/15 - Ring Djursland - Danish Supertourisme Turbo

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde