Special Saloon   13/06/15

Tidlig fyraften for Martin Vedel Mortensen
Køreren fra DK MOTORSPORT måtte opgive at starte på Padborg Park
Anden runde af årets Special Saloon Car-mesterskab blev en nedtur for Martin Vedel Mortensen. Efter at sygdom tvang ham til at blive i sengen, da premieren blev kørt på FDM Jyllandsringen, havde han håbet på at kunne tage revanche i næste runde på Padborg Park. Men det skete desværre ikke.

”Jeg fik kun kørt træningen og så en del af tidtagningen, for pludselig gik min motor i stykker,” fortæller Martin Vedel Mortensen.


Det blev kun i træningen og tidtagningen at Martin Vedel Mortensen fik kørt i sin racer
(Foto: Morten Alstrup)

”Vi havde opdaget, at vi havde et problem under træningen, for der var vandtemperaturen lidt for høj, og der var af og til udsættere på motoren. Vi regnede med, at vi havde fået løst problemet inden tidtagningen, men det endte med, at jeg måtte køre ud af banen med en stor røgfane efter bilen.”

De umiddelbare undersøgelser indikerede, at et par af stemplerne havde sat sig, men hvad den bagvedliggende årsag til havariet er, kendes endnu ikke. Den håber DK MOTORSPORTs mekanikere dog at kunne finde frem til, når man har fået analyseret alle dataene fra dataloggeren.

Martin Vedel Mortensen er naturligvis skuffet.

”Jeg havde håbet på, at vi kunne have gjort rent bord i vores division,” siger han. ”Jeg var hurtigst i træningen og tidtagningen, hvor jeg havde halvandet sekunds forspring til Hans Hartmann, så hvis motoren havde holdt, så havde jeg helt bestemt haft farten til at slå ham og de andre i de tre løb.”

Med venlig hilsen
DK Motorsport


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 07/06/15 - Padborg Park - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde