Citroën DS3 Cup   01/06/15

Fantastisk weekend i det norske
Det var en fantastisk weekend i det Norske for Jacob Mathiassen.
M.Motorsport køreren var draget til Rudskogen for at køre den 2. afdeling af Citroen DS3 Cup.
Teamet havde ved Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen vist rigtig god fart i bilen, men på grund af en lille teknikalitet i heat 1, kunne teamet drage fra banen med kun de 18 point, som var kørt hjem i heat 2.

Derfor var planen at få rigtig mange point på kontoen ved den 2. afdeling. Banen var helt ny for teamet, men heldigvis var der en hel fredag på banen, med masser af timer til at teste, forud for weekenden. Denne test forløb rigtig godt, og køreren fra Hobro vendte sig hurtigt til den kuperede bane.


(Foto: Denner Photo)

Kvalifikationen lørdag formiddag bød på regnvejr, hvilket var nøjagtig det samme senarie som på FDM Jyllandsringen. Den teknisk meget svære bane blev ekstra svær at finde rundt på, da forruden begyndte at dugge i bilen. Dette resulterede desværre i en afkørsel med ca. 190km/t. Heldigvis var den eneste skade en bukket støddæmper, som hurtigt kunne skiftes ud inden heat 1 lørdag eftermiddag. Tiden, som var sat inden afkørslen, rakte alligevel til 5. startplacering, der slet ikke var så ringe i det 13 bils store felt.

Da de 5 røde lamper slukkede, skød den gul/blå Citroen DS3 med nummer 10 på siden hurtigt af sted, og allerede i første sving var Jacob oppe på 2. pladsen.

Da regnen stadig faldt over banen, valgte han at tage det roligt og få bilen med i mål, men kørte stadig hurtig nok til at holde 3. pladsen på god afstand.


(Foto: Denner Photo)

Da de 9 omgange var kørt, var det derfor en tilfreds kører som kørte bilen over målstregen i 2. position.

Søndag eftermiddag skulle heat 2 køres, og her var vejret helt anderledes. Banen var tørret helt op, og alle biler var ude på tørvejrsdæk.

Da man vender top 6 i Citroen DS3 Cup, var det derfor endnu engang 5. startposition for den hurtige hobrogenser.

Starten forløb ligeså perfekt i heat 2, og efter første omgang indtog han endnu engang 2. position. Herefter startede en løbslang kamp med Rune Staudt omkring første pladsen, hvor de 2 flere gange bytte positioner. Jacob var kommet foran på 3. omgang, inden Rune kom tilbage igen på 4.

På 5. omgang tog Jacob endnu engang føringen og holdt den hele vejen til målstregen, og teamet første sejr i asfaltbanesporten var derfor i hus. Teamet har tidligere i karrieren taget adskillige sejre på gokartbanerne, men denne var første på asfaltbanerne. Så der var stor glæde i teamet efter denne præstation.


(Foto: M. Motorsport)

Hvad der var endnu vigtigere var, at den mesterskabsførende sluttede helt nede på 8. pladsen, og derved satte en masse point i forhold til Jacob.

”Vi kørte med 0,5 bar for meget i dæktryk, så efter 2 omgange overophede dækkene desværre. En dum lille fejl. Vil gerne have vundet overbevisende,” sagde en glad Jacob Mathiassen efter heat 2.

Sejren katapulterede også Jacob Mathiassen op på 2. pladsen i Citroen DS3 Cup, hvilket er et rigtig godt udgangspunkt inden den 3. afdeling, som skal køres på Padborg Park allerede den kommende weekend 6.-7. juni.

Så M.Motorsport samt Insight Racing går en travl uge i møde, med hensyn til at gøre bilen er helt klar inden lørdag eftermiddag, hvor træningen skal køres på den Sønderjyske bane. Men heldigvis skal der jo ikke laves meget på en vinderbil!

M.Motorsport

JJ Media


Læs mere om:
  • Jacob Mathiassen
  • Rudskogen Motorsenter
  • 31/05/15 - Rudskogen Motorsenter - Citroën DS3 Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk