Rally Sprint   15/05/15

Puma med bid i
Det var en meget glad Lars Bjerrum/ Hjerm /Bjerrum Motorsport, som sammen med sin vante codriver Henning Kristensen/Gudum kunne køre sin nye Puma ind som klassevinder og 3er generelt til Yokohama Mesterskabs løbet i Thisted, glæden var især stor, for det var efter mange års fravær fra rallysporten.

Cirka 15 års pause er det blevet til, da de klassiske dyder som familie og at opbygge en sund lille bilforretning har taget alt Lars tid og penge ” Rallysporten er dyr og tidskrævende, og efter sidste kørte DM i år 2000 så helliget jeg mig det, at få bygget et solidt fundament i mit liv, nu er børnene så blevet store og flyttet hjemmefra, og min bilforretning i Struer kører godt, og da både Henning og jeg selv er selvstændige, så fandt vi først tiden nu”, siger Lars… Lars er født ind i rallysporten gennem hans fars aktive tid, Ivan Bjerrum var en legendarisk codriver, og sporten ligger i blodet på Lars, som kørte mange DM sæsoner inden pausen fra sporten.


(Foto: Allan Post)

Bilen som Lars nu har, er det som Lars kalder en rigtig rally bil, med lyd og vrinsk i, til rallytesten i Struer var det en anden Puma han kørte i, men denne er nu solgt til Tyskland, og den nuværende er købt af svenske Ebbe Nilsson, som er et koryfæ, når vi snakker Ford Pumaer i rallytrim, denne bil har kun kørt omkring 250 prøve kilometer, jo en næsten ny bil i rally termologi.


(Foto: Allan Post)

Den gamle Puma havde nummer 001/2000, den nuværende 23/2000, bygget hos Chris Birkbeck Motorsport, en specialist i Ford Pumaer i rallytrim, han drev blandt andet det JWRC team i VM, som kørte i Ford Puma med bla. Kris Meeke bag rattet, så de har styr på bilen, og kan skaffe/har reservedelene til denne bil. En vigtig detalje med en så forholdsvis ældre rallybil, at delene er tilgængelige, og hurtige at fremskaffe.


(Foto: Allan Post)

”jeg kan kun rose bilen efter løbet i Thisted, den styrer og bremser fænomenalt - motor, bremser og undervogn fungerer som en stærk enhed, og de Pirelli som jeg kører på giver bare det rigtige vejgreb. Dækkene er det sorte guld i motorsport, det er dem som sørger for at bilen accelerer hurtigt, kan dreje og bremse optimalt, og her er jeg utrolig glad for mine Pirelli dæk i de forskellige compounds. Derudover kører samarbejdet i kabinen lige så godt som bilen performer, Hennings rutine giver ro og balance i den til tider lidt hektiske kabine, det tæller også på stopuret !!”.


(Foto: Allan Post)

Fremtids planerne er sprint og minirallyer, det hele skal dog passe ind i både Lars og Hennings daglige virke, hvor pengene og dermed tiden til sporten skal hentes, men Lars er tilbage med smil på læben, det er lækkert at være tilbage i en rallybil, med vrinsk i.


(Foto: Allan Post)

Presse//Allan POST


Læs mere om:
  • Lars Bjerrum

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk