Danish Supertourisme Turbo   12/05/15

Mikkel Mac vandt på Djursland
Weekenden endte med triumf for Mikkel Mac, som søndag vandt finalen i anden afdeling af Danish Supertourisme Turbo.
Den unge Formula Racing-kører fører nu mesterskabet i den nye danske serie.

- Det var perfekt at kunne slutte weekenden af med en sejr og som bonus også tage føringen i mesterskabet, lød det fra en tilfreds Mikkel Mac.

Weekenden var dog ikke uden udfordringer for den unge Formula Racing-kører, som havde en problematisk træning, hvor omgangstiderne manglende balance i bilen blot rakte til en 5. plads i feltet.

- Heldigvis begyndte det at regne i tidtagningen, og her endte jeg så med at sætte hurtigste tid og skulle starte sidst i Super Pole.


Mikkel Mac strøg til tops på Ring Djursland i Danish Supertourisme Turbo
(Foto: Morten Alstrup)

Mikkel Mac endte firer i en tæt Super Pole og startede således på en 5. plads i første heat.

Her avancerede han hurtigt til en 3. plads, før han efter et mindre sammenstød med en konkurrent blev tilkendt en stop-and-go-straf og endte på en 11. plads.

Bedre gik det i andet heat, hvor Mikkel Mac startede på en 11. plads og pløjede sig gennem konkurrenterne, før han kunne krydse målstregen på en imponerende 2. plads.

Stikket blev dog hevet hjem i finaleheatet, hvor Mikkel Mac startede sin grønne Kia-racer på en 4. plads og allerede på første omgang havde tilkæmpet sig en 2. plads, som han forsvarede frem til pitstoppet.

- Jeg havde trænet pitindkørslen en del gange, og det lønnede sig. Jeg vendte tilbage til løbet og tog førstepladsen, og da jeg kørte over målstregen havde jeg en føring på fire sekunder.

Mikkel Mac vandt ikke blot weekendens finaleheat, han tog samtidig føringen i mesterskabet. Med 133,5 point fører Formula Racing-køreren således Danish Supertourisme Turbo foran Johan Jokinen og Frederik Mortensen.

Næste afdeling af Danish Supertourisme Turbo byder på spændende udfordringer, når hele feltet den 6.-7. drager til Belgien for at køre tredje afdeling af mesterskabet på Formel 1-banen Spa-Frasnorchamps.

www.MikkelMac.dk


Læs mere om:
  • Mikkel Mac
  • Ring Djursland
  • 10/05/15 - Ring Djursland - Danish Supertourisme Turbo

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde