Rally Sprint   05/05/15

Et fantastisk resultat med hjem fra Hässleholm’s Grand Prix
Jørgen Hansen 2’er generelt i hans ’snabbe’ Porsche 997 GT3
Tiden var kommet til årets bedste rallylignende sprint – Hässleholm Grand Prix/Lille Mats – på garnisonen i Hässleholm, en prøve som indeholder de elementer rallykørerene elsker, hurtige kurver med radius på så der kan holdes gas på, brede veje/sving, og længden på en omgang, kort sagt, der er kød på et heat i dette løb.

Så det var med store forventninger at teamet JHRacing drog mod Sverige med teamets krasbørstige Porsche 997 GT3, med Jørgen Hansen bag rattet, Winnie i codriversædet, og mekanikerne Helge og Morten til at holde Porschen fit for fight.


(Foto: Alex / rallyfoto.dk)

Startfeltet rummede hele 130 biler, fra både Danmark, Sverige og Norge, bilerne havde højt niveau, lige fra WRC biler, R5 biler, masse af firehjulstrækkere uden restriktor, optimale Asconaer/Volvoer, og så lige den der lynsnabbe Peugeot 306 Maxi fra Sorø, kørt af Brian Madsen.

Der skulle køres 3 heat, og i første heat startede Jørgen og Winne ud med 5/6 hurtigste tid generelt, her i var en tidsstraf på 5 sekunder for berøring af en chikane, så i andet heat skulle der ikke satses på dette sted!!!


(Foto: Alex / rallyfoto.dk)

’Denne prøve er bare fed, en højfarts prøve med masser af brede sving, med meget plads og i kuperet terræn, den prøve passer så godt til mig og min Porsche’, udtalte ’lille Jørgen’ …

Til sidste heat skulle det gamle vinder gen bringes frem, inden da lå teamet på en generel 4. plads, og ja, den fik helt ud til grænsen, og efter heatet var Jørgen dog noget overrasket over, at en fotograf kom hen og sagde, at holdet skulle på podiet, ja Jørgen troede ikke sine egne ører, samlet 2er kun overgået af lynhurtige Brian Madsen og hans brutale 306 Maxi med en margen på 9 sekunder, noget teamet var meget stolte over. På podiet kunne Jørgen og Winnie lade sig hylde over den generelle andenplads, og som løbsleder C. G. Wilke sagde, ’Jørgen, du hører ikke særlig godt mere, men bil - det kan du stadig køre’...


(Foto: Alex / rallyfoto.dk)

Allan Post


Læs mere om:
  • Jørgen 'Gamle' Hansen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde