Go Kart   14/04/15

Christian Lundgaard tager 4. sejr i 2015
3. og næstsidste afdeling af WSK Super Masters Series blev kørt på La Conca i det sydlige Italien, og efter et uheldigt løb for få uger siden i Casteletto, var Christian tilbage i toppen blandt verdens bedste KF Junior kørere.

Sidste gang Christian var på La Conca, var der koldt og regnfuldt, denne gang var der 20 grader og så meget gummi i banen, at flere kørere var oppe på to hjul i de skarpe sving, dette krævede ikke kun en anden kørestil, men også et helt andet setup på karten.

En perfekt udnyttelse i tidtagningen dannede god bund for weekendens resultat, Christian satte 2. hurtigste tid af de 70 deltage i løbet, dermed skulle han starte hans kval heats 3 gange fra pole, og 1 gang fra 2. position. Resultatet efter de 4 velkørte kvalheats, var en samlet 2. plads efter amerikanske Logan Sergent, dermed var en pole til prefinale B en realitet, denne vandt han sikkert, og med hurtigste samlede løbstid af de 2 prefinaler, kunne han dermed sikre sig pole til finalen.

En god start og hurtige konstante omgange, gav lidt luft til konkurrenterne, men afstanden blev aldrig mere end 0.8 sekund, og en formodet punktering mod slut, gjorde de sidste omgange mere spændende end nødvendigt, i allersidste sving havde Christian svært ved at få bremset karten, og da en gruppe på 3 forfølgere nu kun var 0.2 sekund bagefter, var det med nød og næppe, han kunne holde føringen til målstregen, hvor han vandt løbet med sølle 2/100 sekund til Philipe Drukowich fra Brasilien.

En stor præstation af kører og team, hvor sejre i prefinale og finale, har rykket Christian op på andenpladsen i det samlede mesterskab, han har stadig muligheden for køre efter den samlede sejr, når det hele afgøres på Sarno banen ved Napoli om 14 dage.

Resultater kan ses på:
http://www.wskarting.it/results_2015.asp?r=3&c=2&s=WSK_superMaster

Lundgaard Racing


Læs mere om:
  • Christian Lundgaard

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde