World Challenge   10/03/15

Johan Schwartz gjorde rent bord
ved World-Challenge på CotA
Hvis der var blevet uddelt fighter pokaler ved weekendens Pirelli World-Challenge løb på Circuit of the Americas, ville den være gået til Johan Schwartz, der lavede et sjældent hat trick, da han vandt alle tre løb i TCB serien i sin Chevy Sonic, hvilket indbragte ham en fornuftig føring i mesterskabet.

Det giver altid en god selvsikkerhed og tro på materiellet, når man vinder sæsonens første løb. Og når det lykkes at vinde alle tre løb i den første løbs-weekend, er man ikke til at skyde igennem.


(Foto: johanschwartz.com)

Weekendens tredje løb blev, lige som andet løb, en længere duel med Glenn Nixon, der kører i en MINI Cooper, der denne gang fik selskab af en tredje kombatant, Jason Fichter i endnu en MINI Cooper.

Fichter blev overrasket af Wei Lu, der under starten kørte sin MINI Cooper op fra niende pladsen i klassen, til en tredje plads. Den placering blev dog kortvarig, og han sluttede på en femteplads i klassen.


(Foto: johanschwartz.com)

Johan Schwartz førte de første syv omgange af løbet, indtil ottende omgang, hvor Nixon havde en kort men kontakt berøring med Schwartz's bil, hvilket var ved at sende Schwartz ud af banen. Det lykkedes for Johan Schwartz at få rettet bilen op og få den tilbage på ret kurs, selv om det lignede et mindre mirakel, så han kunne optage jagten på Nixon.

Forståeligt nok gav berøringen en drive through straf til Nixon, som faldt tilbage til tredjepladsen, hvor han også sluttede løbet, hvilket gav Fichter en andenplads.


(Foto: johanschwartz.com)

"Tre sejre i træk! Dagen i dag var meget forskellig fra i går - det var en hård kamp derude", sagde Johan Schwartz efter løbet.
"Det har været varmt i sædet de sidste par dage, men i dag var det varmeste jeg nogensinde har haft det i bilen. Det var hårdt arbejde at holde bilen på banen. Jeg blev ramt, og det slog mig ud af kurs. Jeg er henrykt over resultatet, og bringer en stor tak til mine sponsorer, og til Keith og Devin, der har arbejdet hårdt på bilen - de har bragt mig tilbage blandt vinderne, så en stor tak til dem."

Med 140 point pr førsteplads, samt point for føringer og hurtigste omgange, giver det Johan Schwartz en bundlinje på 445 point efter den første weekend. Køreren med næst-flest point, Glen Nixon, slutter på 328 point. Et godt udgangspunkt for de følgende løb.

Det næste løb for TC/TCA/TCB kørerne, bliver ved Canadian Grand Prix, den 15.-17. maj, på Canadian Tire Motorsport Park, i Bowmanville, Canada.


(Foto: johanschwartz.com)

MRR


Læs mere om:
  • Johan Schwartz
  • Circuit of the Americas
  • 08/03/15 - Circuit of the Americas - World Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde